Tendens: Dit hjem skal være billigt

Drop designerdrømmene og spring i stedet ud i at kreere dine ting selv til din bolig.

I 00’erne handlede det om statussymboler, dyre ting og designersager. Men med finanskrisen ankomst er det gået den modsatte vej.

Kendte kvinder og forbilleder som Michelle Obama og kronprinsesse Mary er blevet set i tøj fra billige kæder såsom H&M, og mange dyrker også det at genbruge de dyrere kjoler og tasker. Denne tendens er nu også rykket ind i boligen, forklarer Katrine Kaul, der er boligredaktør hos kvindebladet FEMINA.

- Et spændende og personligt hjem koster ikke en formue. Faktisk er det bedst, hvis det næsten ikke koster noget, mener Katrine Kaul, der understreger, at det handler om de ting, der ikke kan købes for penge.

Få inspiration til billige, modige boligfund lige nu på Femina.dk

Gør-det-selv er in
Bølgen kaldes også for DIY, som står for Do It Yourself (gør-det-selv red.), og det betyder simpelthen, at man selv kreerer noget.

I nogle alternative miljøer er det et helt koncept inden for livsstil og en reaktion på forbrugersamfundet. Men det handler ligeså meget om det positive og selvbekræftende i at fremstille ting selv.

På nettet dyrkes DIY med diverse guides, som man enten kan følge eller lave selv til glæde for andre.

Er du til vildt og dyreprint til boligen? Bliv inspireret af disse lækre ting på Femina.dk