Du behøver ikke være model for at få fornemmelsen af at være en del af modeugen i London. Det kræver kun en Facebook-profil.
Højtbetalte modeller, moderedaktører og indkøbere fra de store tøjkæder. Modeuger er som regel lukkede begivenheder, forbeholdt nogle få udvalgte.
Det vil Topshop forsøge at lave om på, når de søndag præsenterer den kommende forårskollektion i den engelske hovedstad. For første gang nogensinde er alle inviteret til at følge med fra nærmeste hold – via Facebook.
Hvad sker der backstage på modeugen i London tidligere på året? Se billederne på Elle.dk
Før showet begynder, kan du personliggøre catwalken ved at ændre tøj og accessories. Under den direkte transmission bliver det muligt at klikke på en lille kameraknap, og tage et billede af dine favoritter, som kan bestilles med et klik. Topshop lover, at du modtager din bestilling tre måneder før, kollektionen rammer butikkerne.
Elle har tidligere blogget fra den store begivenhed. Læs mere på Elle.dk
Den nye funktionalitet er udviklet i tæt samarbejde med Facebooks ingeniører, og går i luften søndag kl. 16.
En lang andre modeshows kan ses direkte på modeugens hjemmeside.



