Tom Cruises datter Suri Cruise er netop blevet udnævnt som verdens mest stilfulde barn af internetbrugere
Det er ingen hemmelighed, at Tom Cruises og Katie Holmes’ seksårige datter Suri Cruise er vild med at pynte sig, og den lille kendispige er rent faktisk så stilfuld, at brugerne af den britiske internetshop twistedtwee.co.uk har stemt hende højest på listen over de mest stilfulde børn i verden.
Er du nysgerrig på, hvordan de kendte styler deres børn? Så læs med på elle.dk
Dermed har hun slået berømte kendisdøtre som Beyoncés halvt år gamle Blue Ivy Carter, Nicole Richies fireårige Harlow Madden og Victoria Beckhams etårige Harper Beckham af pinden. Grunden til det er først og fremmest, at hun imponerer med sin betagende garderobe, som inkluderer massevis af kjoler og højhælede sko, ifølge brugerne. Suri Cruises garderobe skulle efter sigende være mere end 12 millioner danske kroner værd.
- Rumvæsner og en underlig far har ikke forhindret Suri i at blive verdens mest stilfulde. Hun havde hele sit hoved og små skuldre foran de andre berømte børn i vores afstemning. Selv om vi blev foruroligede over hvor langt nede Posh’s lille baby kom i afstemningen. Hun er ude af stand til at smile, selv i de bedste tider, så vi frygter at se udtrykket i Victorias ansigt, når hun hører om nationens mening, siger Suzi Warren, der er ejer af Twisted Twee, ifølge femalefirst.co.uk.
Også Sarah-Jessica Parkers lille Marion Broderick kan være med. Se billederne på elle.dk
Harlow Madden endte på fjerdepladsen, mens Harper Beckham måtte tage til takke med en femteplads. Listen inkluderer også navne som Jennifer Lopez’ Max Anthony, Will Smiths Jayden Smith og Courtney Cox’ Coco Arquette.
Her er listen over de mest stilfulde kendisbørn:
1. Suri Cruise
2. Blue Ivy Carter
3. Willow Smith
4. Harlow Madden
5. Harper Beckham
6. Max Anthony
7. Jayden Smith
8. Coco Arquette
9. Aleph Portman-Millepied
10. Astala Geldof-Cohen



