Spis maven flad med mandler

Vil du gerne måle lidt mindre omkring maven, så skal du kaste dig over mandlerne

Vil du tabe dig primært om maven, så spis mandler. Så klart lyder et af budskaberne fra diætisten Charlotte Hartvig, der sammen med Majbritt L. Engell, der er master i fitness og træning har skrevet bogen ’Spis maven flad’.

Mandler indeholder nemlig store mængder monoumættede fedtsyrer, som siges at kunne modvirke mavefedt.

Nødder indeholder meget fedt, og derfor skal man ikke spise uanede mængder i løbet af en dag. På soendag.dk kan du finde ud af, hvor mange gram det anbefales, at man spiser om dagen

Effektivt resultat med mandler
I et forsøg satte man 52 overvægtige på en 24 ugers pulverkur. Halvdelen af de overvægtige fik dagligt 84 g mandler, hvilket er lig med 467 kalorier, mens den anden gruppe fik tilsvarende mængde kalorier fra sammensatte kulhydrater, der bestod af groft brød, havregryn m.m.

Resultatet var, at mandelspiserne tabte sig mest – og ikke mindst tabte de mange centimeter omkring taljen.

Dit taljemål siger meget om din sundhedstilstand. Fedt på maven øger nemlig risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt flere kræftformer. Find ud af hvor meget du skal måle om taljen på soendag.dk

Mandelspisernes taljemål var i gennemsnit reduceret med 17 cm, mod 12 cm hos kulhydratspiserne.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.