Simpson og Hudson forenet i reklame for Vægtvogterne

Stjernerne Jessica Simpson og Jennifer Hudson slår på tromme for Vægtvogternes fortræffeligheder i en ny reklamevideo der havde premiere 3. januar.

De har begge nydt synligt godt af Vægtvogternes slankeprogram, og dermed har det været helt naturligt, at den 32-årige nybagte mor Jessica Simpson og den 31-årige sangerinde og skuespiller Jennifer Hudson nu er frontfigurer for slankeselskabet.

Ikke mere end lige var Jessica Simpsons graviditet offentliggjort, før stjernen viste sig frem på Twitter med kig til sin svulmende barm. Se billedet på seoghoer.dk

I den nye reklamevideo, der har premiere 3. januar, fremstår de to stjerner friske og livlige, mens de skilter med deres trimmede figurer, og her priser de sig lykkelige for den effekt som Vægtvogternes program har haft på deres sundhed og udseende.

- Jeg var overvægtig hele mit liv. Jeg regnede med, at jeg bare var født sådan. Jeg blev naturligt et sundere jeg, lyder det fra en Jennifer Hudson, der i videoen er synligt slankere og iført en rød jakke, stramme jeans og støvler. Stjernen har siden 2010 har tabt mere end 36 kilo ved hjælp af Vægtvogternes slankeprogram.

Var besat af vægten
Jessica Simpson derimod blev mor til datteren Maxwell Drew i maj sidste år, og det var først her, at hun for alvor mærkede overvægten bide sig fast, men det er nu et overstået kapitel, efter hun fik hjælp fra Vægtvogterne.

- Jeg var besat af min vægt hele mit liv…Jeg var altid på en ny liv-dræbende slankekur. Dette er at lade mig være mig, siger sangerinden, der i videoen er iført en sort, kropsnær mundering.

Både Jessica Simpson og Jennifer Hudson er lige nu officielle talsmænd for firmaet, og det er lykkedes Simpson, der i julen bekræftede, at hun venter sit andet barn, at smide over 27 kilo efter sin datters fødsel.

Grundet sangerindens graviditet vil Jennifer Hudson i de kommende måneder være den primære talsperson for Vægtvogterne. Jessica Simpson vil efter fødslen genoptage kontrakten med Vægtvogterne, som hun har indgået til en værdi af over 22 millioner danske kroner.

Det var en stor lykke for Jessica Simpson, at hun i maj sidste år kunne offentliggøre, at hun havde født en datter. Læs mere på kigind.com

Se videoen med Jessica Simpson og Jennifer Hudson her