Sexologens råd: Skal man fortælle om utroskab?

Hvis man nu har lavet en lille svipser til julefrokosten og har kysset – eller det, der er værre – med en sød kollega, skal man så fortælle det til dén, der venter derhjemme? Læs sexologens råd her.

For sexolog Maj Wismann er der ingen tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man på den ene eller anden måde har været sin partner utro. Man skal fortælle det.

- Har man i sit parforhold indgået en aftale om, at man er monogam, dvs. ikke utro, så skal man selvfølgelig fortælle sin partner, hvis man har været utro. - Ligegyldigt hvilken gradbøjning af utroskab, man så taler om, siger hun til Oestrogen.dk.

Stoler du på din partner? Læs mere på oestrogen.dk

Føler at livet er spildt
I de fleste parforhold er der en stiltiende aftale om, at man selvfølgelig ikke er sammen med andre. Men det er sjældent, man egentlig har fået sat ord på det, ligesom det er sjældent, at man får taget snakken om, hvorvidt man gerne vil have det at vide, hvis den anden har været utro. Men den snak kan faktisk være rigtig god at have.

- Det er ikke alle, der ønsker at vide det, men som udgangspunkt er man nødt til at forholde sig til de aftaler, der ligger, og rette sig efter dem. Også selvom en konfrontation og bekendelse kan være voldsomt ubehagelig, fortsætter Maj Wismann.

- Jeg har mødt flere klienter, der efter mange år har fundet ud af, at deres mand eller kone engang var utro, og som nu føler at de har "spildt" deres liv. Og det er jo unfair. Derfor mener jeg meget bestemt, at man skal smide kortene på bordet. Og er du i tvivl om, om du har gjort noget forkert, så har du med høj sandsynlighed overskredet din partners grænser.

TEST DIG SELV: Hvor monogam er du? På oestrogen.dk

Ansvaret er dit!
At skulle bekende sit sidespring kan være rigtig hårdt og ofte kan der være mange grunde til utroskaben. Måske går parforholdet ikke så godt derhjemme. Måske var det en simpel fejl, fordi du havde drukket for meget. Måske har du det rigtigt dårligt med det og finder på alle mulige undskyldninger for, hvorfor det skete. Men lige meget hvad, så må du sætte dig selv til side, siger Maj Wismann:

- Lad være med at tage udgangspunkt i, hvordan du selv har det, for din partner er ikke dig. Det er også vigtigt, at du påtager dig det fulde ansvar. Uanset hvordan du vender og drejer det, så er det ikke din partners skyld eller ansvar, at du har lavet et tillidsbrud. Det er rigtigt, at man er to om at lave et godt parforhold, men man er kun én om at lave handlingen "utroskab", og har man jokket i spinaten, så er det ens eget ansvar. Også at få rettet op på smerten igen og få tilliden genopbygget, slår Maj Wismann fast.

Undskyld, undskyld, undskyld
- Man skal aldrig negligere den smerte, der ligger i et tillidsbrud, og den største fejl, den utro ofte laver, er at få partneren til at føle skyld. Men det er aldrig partnerens skyld, at du ikke har kunnet holde bukserne på. Aldrig. Så når du skal bekende, så er det dit ansvar og ingen andres. - Og jo længere du venter med at fortælle det, jo værre bliver tillidsbruddet, fastslår Maj Wismann og slutter af med et godt råd:

- Så mit bedste råd er: Læg kortene på bordet, påtag dig det fulde ansvar, ret op på tilliden og undskyld igen og igen".

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08