Ser Anastacia Steele sådan ud?

Skuespilleren Krysten Ritter byder ind på rollen som Anastacia Steele i den kommende filmatisering af Fifty Shades of Grey.

Bedst som offentligheden var ved at svælge i gode navne på berømtheder i rollen som Anastacia Steele i Universal Pictures’ filmatisering af den erotiske bestseller Fifty Shades of Grey, så melder der sig ny en sort hest på galopbanen. Navnet er Krysten Ritter, og det tilhører en 31-årig amerikansk skuespiller og tidligere model, som har haft småroller i film som Confessions of a Shopaholic, What happens in Vega og 27 Dresses.

Den erotiske litteratur har dannet en ny bølge. Læs Julia Lahmes holdning til det i klummen på femina.dk

Skuespilleren lægger bestemt ikke skjul på, at hun gerne lander hovedrollen i den længe ventede filmatisering, selv om hun ikke ligefrem er vant til at spille en underdanig studerende. Ikke desto mindre har Twitter i den seneste tid summet over af rygter om, at Krysten Ritter lige nu er favorit til rollen.

På fanklub-kontoen @50shadesclub lød det således i en opdatering den 2. januar: ’50 Shades of Grey’ filmen: Krysten Ritter og Anne Hathaway konkurrerer om rollen som Ana…’ med en henvisning til denne artikel fra gather.com

Hård konkurrence
Og det er en nyhed, som Krysten Ritter er svært begejstret for at læse, for hun har nemlig selv valgt at kommentere den med følgende udsagn på det sociale medie: ’Tak! Jeg ville være nede med det ;-) RT @JustMe_Toni: @50shadesclub Imellem de to, så skulle det 100 % være @Krystenritter’.

Er du ikke helt sikker på, at du ved nok om det sadomasochistiske univers? Så få ordbogen til SM-sex på femina.dk

Hvis valget vitterligt falder på Krysten Ritter, så er det i hvert fald en kvinde med en meget lidet uskyldig udstråling, som fans kommer til at se indtage den populære karakter. Men meget tyder dog på, at hun får konkurrence fra en lang række kendte – men også ukendte – navne. Heriblandt den 21-årige Shailene Woodley, kendt fra den amerikanske tv-serie The Secret Life of the American Teenager, som er blevet nævnt i rygtesummen på det seneste.