Skuespiller Selena Gomez har ikke tænkt sig at designe dyrt tøj til sine mange fans, fordi hun ikke bryder sig om dyrt tøj.
Selv om 20-årige Selena Gomez netop har været aktuel med ny parfume, så har hun indtil videre ingen planer om også at lave en dyr tøjkollektion. I forvejen har hun kollektionen ’Dream Out Loud’, og selv om hun er meget stolt af den, så har hun ingen intentioner om at lave en dyrere kollektion, fordi hendes design skal være tilgængeligt.
Selena Gomez går ikke af vejen for at pryde sin krop med en lille tatovering. Læs hvilken på viunge.dk
- Jeg elsker at gøre det, og jeg er superstolt af det. Men jeg tror afgjort ikke, at jeg er klar til det. Det er helt andet marked, som synes meget mere intimiderende. Jeg har aldrig været tryg ved at sige: ’Her er en top, som jeg vil sælge for 3000 kroner, og det er bare en t-shirt,’ siger hun til Teen Vogue magazine.
Får sendt dyrt tøj
Selena Gomez, der er kæreste med popstjernen Justin Bieber, har også udtalt, at hun sjældent køber dyrt tøj, fordi hun har svært ved at retfærdiggøre det overfor sig selv og kun går i det, når hun får det sendt.
- Jeg får ting tilsendt, det er virkeligt sødt, og jeg har det sådan: ’Det her er kært’, og så kigger jeg på prisskiltet, og der står 1200 kroner. Jeg får det bare sådan…åh gud. Folk tror sikkert, at jeg køber det, men det gør jeg ikke. Det er virkelig underligt, siger hun.
Det er ikke nemt at være oppe mod selve Megan Fox i en kamp om stil, men Selena Gomez gør det. Døm selv, hvem der vinder kampen på viunge.dk
Selv om det ikke er dyrt tøj, der står øverst på ønskelisten, så er Selena Gomez ikke bleg for at lave om på sin hårstil. For nyligt lagde hun et billede på Facebook af sin nye frisure, hvor hun har fået klippet et pandehår i sit glatte hår.



