Sarah Louise: Jeg er ingen supermor

Model og blogger Sarah Louise Christiansen har erkendt, at hun ikke er den supermor, hun havde forestillet sig inden fødslen.

Før fødslen af sin nu tre måneder gamle søn, Albert, havde Sarah Louise Christiansen ikke regnet med, at barsel ville være nødvendig. Det kunne sagtens lade sig gøre at styre et modelbureau, blogge og lave tv-programmer om moderrollen, mente hun. Men nu har den travle kvinde fortrudt sammenblandingen af de mange roller.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede det. Og jeg gør det aldrig igen. Jeg var kæphøj, og havde ikke brug for barsel. Men næste gang skal jeg have mindst tre måneders barsel. Ingen er tjent med, at moren er smadret, og det er synd for barnet. Jeg har været der for ham fysisk, men ikke mentalt. Nogle gange har jeg tænkt: ’kan han ikke snart sove, så jeg kan komme i gang med det arbejde, jeg er bagud med?’ Det er en ret forfærdelig følelse, for inderst inde vil jeg bare bruge mest mulig tid på ham. Jeg troede, jeg ville være en supermor, men det er jeg ikke, siger Sarah Louise Christiansen til Alive.dk

På Mama.dk kan du læse, hvad du skal gøre hvis dit barn græder meget

Den ivrige blogger vil gerne have flere børn. Helt ideelt om to eller tre år, når Albert har lært at gå selv.  Og når den tid kommer, er det ikke kun barslen, der skal være på plads. Tiden under graviditeten skal værdsættes mere, mener Sarah Louise Christiansen.

- Næste gang vil jeg nyde graviditeten noget mere. Jeg var så fokuseret på fremtiden, jeg var utålmodig. Jeg fortryder, at jeg ikke nød alene tiden med min kæreste, for den kommer aldrig igen, siger hun.

Fødte søn og superkræfter
Som alle andre havde Sarah Louise Christiansen gjort sig en masse tanker om det at blive forælder, men oplevede, at virkeligheden er en helt anden.

- Den manglende søvn er det hårdeste. Det er som om, jeg har fået en eller anden form for superkræfter. Som mor kan man bare nøjes med to timers søvn om natten. Det er nok superkræfter, man får ved at blive mor. Min kæreste har rigtig svært ved den afbrudte søvn, siger hun.

Der gik dog nogle uger inden superkræfterne satte ind. På grund af den voldsomme fødsel mistede tv-værten en del blod, men afviste at modtage noget nyt.

- Jeg sagde nej til at modtage blod, fordi jeg var bange for det. Jeg kender én, der var ved at dø af det. Så jeg var ret skræmt af den historie. Jeg tænkte, at jeg var stærk nok til selv at danne blodet. Det betød, at jeg var totalt udmattet de første fire uger. Men jeg kunne jo ikke sige til babyen, at han skulle sove hele natten, indtil jeg var blevet frisk. Det var hårdt med hårdt på, fortæller Sarah Louise Christiansen.

Du kan se hvordan Sarah Louise Christiansen klarede fødslen, når TDC har premiere på programmet
’ Sarah Louises fødsler’ søndag den 11. november klokken 21.

Julie Berthelsen havde problemer med vægten under sin graviditet. På Femina.dk kan du læse, hvordan hun løste dem

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08