Sarah Louise Christiansen: Kvinder dømte mig for ikke at amme

Hun har en hengiven kæreste, et smukt udseende og en velskabt søn. Men indehaver af modelbureauet Dream Models, 30-årige Sarah Louise Christiansen, har bestemt ikke kunnet sole sig i sine medsøstres udelte begejstring. Mange af dem har nemlig set skævt til hende, fordi hun stoppede med at amme sin nyfødte søn, Albert Augustus, da han var syg uger gammel.

- Jeg har mødt en del negative reaktioner. Jeg fornemmer, at kvinder, der ikke har haft problemer med at amme, har svært ved at forstå det. Derfor synes jeg også, at kvinder generelt skal blive bedre til at give plads til, at vi gør tingene forskelligt. I mit tilfælde kunne min søn ikke tåle min medicin, og derfor blev jeg nødt til at lade være med at amme ham, siger Sarah Louise Christiansen, der snart er aktuel med en tv-dokumentar om amning på kvindekanalen TLC.

Sarah Louise Christiansen har åbent fortalt, at hun blev misbrugt af sin nabo, da hun var barn. Læs hele historien på billedbladet.dk

Modellen har aldrig lagt skjul på, at hun har fået kunstigt forstørret sine bryster med implantater, men hun har eksperternes ord for, at det ikke har haft nogen indvirkning på hendes evne til at amme. Grunden til at modellen stoppede med at give bryst var derimod en kombination af flere forhold.

Udfordrende amning
Fordi Albert Augustus kom til verden ved et kejsersnit, fik Sarah Louise Christiansen underlivsbetændelse som følge af operationen, og derfor måtte hun tage stærk medicin for at komme betændelsen til livs. Medicinen forurenede hendes brystmælk, og derfor ønskede den spæde søn ikke længere morens mælk. Flasken var derfor det eneste alternativ, og det var bestemt ikke med Sarah Louise Christiansens gode vilje.

- Jeg har hele tiden syntes, at det var meget naturligt at amme, og jeg glædede mig til selv at prøve det. Jeg havde svært ved at forstå de kvinder, som syntes, at det var mærkeligt. Jeg syntes, at det var meget mere praktisk at amme i stedet for at skulle stå med modermælkserstatning og flasker, for det tager tid, siger Sarah Louise Christiansen, der heller ikke har haft et problem med at skulle amme offentligt, hvis det var nødvendigt.

Igennem det følelsesmæssigt udfordrende arbejde med tv-dokumentaren føler modellen nu, at hun er blevet meget klogere som mor og yderligere styrket i, at hun har truffet den rigtige beslutning om at stoppe med at amme sit barn. Hun kalder det selv for en vanvittig følelsesmæssig oplevelse, men først og fremmest må Sarah Louise Christiansen blot erkende, at det er enestående at være mor for sin nu fem måneder gamle søn.

- Det er lige så lykkeligt at være mor, som jeg havde håbet. Jeg troede ikke, at jeg kunne elske nogen så højt, siger modellen, der i dag har overladt direktørstillingen i Dream Models til en af sine medarbejdere, hvilket har givet plads til mere fritid for den nybagte mor.

Har valgt den rigtige mand
Søvnunderskuddet er dog noget, som hun kronisk må leve med, og her er det heldigt, at hun har valgt den rigtige mand at dele arbejdet med. Hun har dannet par med sin forlovede, aktiehandleren Michael Nymann Handryciak, i to år, og parret skal giftes i Vor Frue Kirke i København til september, hvilket Sarah Louise Christiansens funklende forlovelsesring besat med ni gule diamanter vidner om.

- Min kærlighed og respekt for Michael er kun vokset ved at se ham i rollen som far. Jeg vidste bare, at det var ham, jeg skulle have børn med, da vi havde lært hinanden at kende, og jeg fandt ud af, at det var seriøs kærlighed. Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville have børn, hvis jeg ikke fandt den rigtige mand, siger modellen, der selv er vokset op i det, hun kalder, et ustabilt hjem.

Sarah Louise Christiansen blev taget med storm, da kæresten Michael Nymann Handryciak friede til hende under en ferie i Dubai.
Læs alt om frieriet på billedbladet.dk

Sarah Louise Christiansen tv-dokumentar om amning får premiere på kvindekanalen TLC til foråret. Indtil da kan du følge med i modellens udfordringer i rollen som mor på modellens personlige blog.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08