Sarah Jessica Parker: Jeg ser ikke mig selv som stilikon

Sex and the City stjernen Sarah Jessica Parker er blevet et verdensberømt stilikon efter sin rolle som Carrie, men fortæller i et nyt interview, at det ikke er sådan, hun ser sig selv.

At skuespilleren Sarah Jessica Parker er lig med stilikon er nok noget, de fleste kvinder er indforståede med. Den 47-årige Sex and the City stjerne er blevet indgrebet af New York glamour blandt andet i kraft af sin forkærlighed for designersko som Manolo Blahnik.

Her på det seneste, er det endnu en gang blevet slået fast, for stormagasinet Barneys i New York er gået i samarbejde med Walt Disney om at skabe en tegnefilms-udgave af Sarah Jessica Parker til deres officielle julekampagne-video. Men ikke desto mindre insisterer skuespilleren på, at hun ikke anser sig selv for at være et stilikon.

- Det er ikke en identitet, som jeg…forbinder mig selv med. Jeg er taknemlig, hvis nogen siger noget venligt, og hvis de siger noget uvenligt, så tager jeg det som en del af det, at nogen overhovedet taler om mig. Det er ikke sådan, jeg tænker om mig selv, og jeg tror, at det sikkert er den sunde tilgang, siger hun.

Sarah Jessica Parker skal spille rollen som Vogue-redaktør i tv-serien Glee, og derfor har hun søgt hjælp hos amerikansk Vogues chefredaktør, Anna Wintour. Læs, hvordan det er spændt af på elle.dk

Elsker smukke ting

Men selv om hun ikke ser sig selv som et stilikon, så indrømmer Sarah Jessica Parker dog, at hun nyder at have muligheden for at gå i smukt tøj.

- Jeg elsker smukke ting, og jeg er privilegeret, at jeg får lov til at låne en smuk kjole, siger hun om sine muligheder for at låne sig frem til sine optrædener på den røde løber. 
Mærkatet som stilikon er dog også smittet af på Sarah Jessica Parkers professionelle liv i de senere år. I efteråret optrådte hun i rollen som Vogue-redaktør i tv-serien Glee.

Rygterne om Sarah Jessica Parkers modesamarbejde med designeren Victoria Beckham har desværre vist sig at være usande. Læs mere på elle.dk