Sådan sparer du 300 kalorier på aftensmaden

Drop denne variant i måltidet og spar op til 300 kalorier! Se her hvad det er, du kan skære fra måltidet, så det bliver markant sundere og kalorielet.

Danske klassikere er atter på mode, og det skyldes blandt andet madentusiaster som brødrene Price. Men, de gode retter har det med at sætte sig på sidebenene, og det er især sovsens skyld. Den opbagte sovs indeholder nemlig masser af kalorier på grund af smørret, så der kan faktisk sparres op til 300 kalorier per måltid, ved at skifte opbagt sovs ud med en skyvariant. Det skriver KK.no.

Drop smørret

Jeanette Rode, der er ernæringsekspert og kommunikationschef for den norske slankevirksomhed Grete Roede, forklarer, at hvor der i en traditionel flødesovs er omkring 330 kalorier, er der blot 20 kalorier i en fløde og smørfri skysovs.

Se hvordan 100g. af forskellige grøntsager egentlig ser ud på Q.dk

Blandt de mest syndige sovser finder vi populære varianter som bearnaise, hollandaise og opbagte, brune sovse, mens tomatsaucer og woksaucer ofte er langt mindre kalorieholdige.

Lisa Bolting, der er chefdiætist og daglig leder af Slankedoktor.dk forklarer, at det også har en stor betydning, hvor store mængder fløde man bruger i sin opbagte sovs:

- En opbagt sovs vil give en del flere kalorier pr. portion. Hvor mange afhænger af hvor meget smør eller andet fedtstof, der er brugt. Ofte vil der pr. person blive brugt 15-20g. smør, og det vil give omkring 120-150 kalorier. En jævnet sovs som er fri for fedt, vil alene indeholde lidt ekstra kalorier fra jævningen.

8 veje til en synligt mindre mave – se dem på Q.dk

Hold igen – det lønner sig

Hvis du ikke kan undvære den gode, smørholdige sovs, foreslår Jeanette Roede, at man simpelthen holder igen:

- Husk at du ikke behøver at spise alt sovsen op. Du kan også spare mange kalorier på at skære det synlige fedt af kødet, og spise alle grøntsagerne op.

Et andet trick til at spare på kalorierne, hvis du foretrækker den opbagte sovs, er at i stedet for at øse en stor portion op med en grydeske eller slev, så tag en 3-4 teskefulde sovs op, så du har følelsen af at få den gode sovsesmag, men uden at overdrive mængden.

Få psykologens svar på hvordan kuren kommer til at holde på Oestrogen.dk