Sådan slipper du for at lugte af hvidløg

Det smager fantastisk, men ulempen ved de smagfulde hvidløg er lugten. Her får du tips til, hvordan du undgår at lugte af hvidløg

Det meget smagfulde hvidløg smager lækkert og kan give enhver ret lidt ekstra smag, men ulempen ved hvidløg er at man efterfølgende kommer til at lugte af hvidløg – man får simpelthen dårlig ånde.Den dårlige ånde opstår når hvidløgets svovlholdige aminosyre cystein nedbrydes.Men heldigvis kan der gøres noget ved det.

Hvidløg booster dit immunforsvar. Men hvor meget hvidløg skal man spise om dagen? Få svaret på soendag.dk

Tre gode råd
Her får du tre gode råd til hvordan du både kan spise hvidløg og undgå at lugte af hvidløg:

Du kan fjerne kimen – det lille mere eller mindre grønne skud inde i midten af feddet.

Du kan også koge hvidløget op i letsaltet vand 1-3 gange. I simreretter, der koger længe, er det sjældent
noget problem, da den lange tilberedningstid dæmper hvidløgslugten.

Det hjælper på lugten, hvis du spiser persille eller andre klorofylholdige grøntsager sammen med hvidløg

Chili er en anden krydderurt, der kan spice aftensmaden op. Og ligesom hvidløg er chilien godt for andet end smagen. Læs mere på soendag.dk