Sådan slapper du af med yoga

Lav en savasana – og lær at slappe helt af.

Det kan måske virke mærkeligt at kalde det at ligge afslappet på gulvet for en øvelse. Men den yogiske afspændingsposition er faktisk en aktiv øvelse. Og en af de svære, fordi det er så udfordrende for mange at slappe komplet af uden at falde i søvn eller uden at flyve af sted med tankerne.

Yoga virker godt mod stress. Få tre gode øvelser på Yogatimen.dk til, hvordan du stresser helt af.

Så savasana er en god øvelse udi at være til stede i nuet, og så gør den hjernen rolig, mindsker stress og mild depression, den sænker blodtrykket, reducerer hovedpine, træthed og søvnløshed samtidig med, at den afspænder kroppen.

Sådan gør du:
1.
 Læg dig på et helt plant gulv.

2. Sørg for at lænden ikke buer, men hviler fladt og afslappet mod gulvet.

3. Knyt nu og spænd i hænder og fødder, mens du lader dem falde ud til hver side af kroppen, hvor efter du slapper helt af i dem.

4. Hoved og nakke ligger i naturlig forlængelse af kroppen. Får du ondt af at ligge på baghovedet, så lig på en afspændende måtte med hele kroppen.

5. For at slappe helt af, er det nødvendigt at du også afstresser dine sanseorganer. Så slap af tungen, næsevæggene, ørerne og i panden. Lad dine øjne ”synke” om bag i hovedet sammen med din hjerne.

6. Fokuser din energi ind i hjerteområdet og træk vejret dybt, men afslappet.

7. Bliv i stillingen 5-30 minutter.

8. Når du skal ud af stilling, rul da om på din højre side i fosterstillinger og tag nogle dybe indåndinger.

Kunne du tænke dig at meditere? Lær på yogatimen.dk, hvordan du kan slappe af med meditation

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her