Sådan ser normale bryster ud

’Almindelige’ kvinder lægger deres bryster til skue på nettet, så andre kvinder får bedre selvtillid.

Bryster er livgivende og skaber den første kontakt mellem mor og spædbarn, men bryster er også så meget andet i dag. De er blevet et vigtigt symbol på kvindelighed og seksualitet. På reklameskilte og i modemagasiner ser vi modeller med struttende bryster upåvirket af tyngdekraften og i ugeblade, ser vi stadig flere stjerner få silikoneimplantater.

Men der findes hverken rigtige eller forkerte bryster. Bryster kommer i alle former og størrelser, så du har ingen grund til at være usikker på dine, skriver KK.no.

Bryster er dejlige og smukke - lær at elske dine på Q.dk

På hjemmesiden www.007b.com/  har hundredvis af ’almindelige’ kvinder lagt billeder op af deres bryster. Under billedet kan du læse informationer om kvindernes alder, deres bh-størrelse, om de ammer, om de har strækmærker, og hvordan de selv har det med deres bryster.

Kvinder er bange for at amme
Og bare for en god ordens skyld, så er hjemmesiden ikke en pornoside, men et websted, der har til formål at give kvinder større selvtillid, og for at sætte fokus på amning. Der er faktisk nogle kvinder, der undlader at amme af frygt for at ødelægge deres bryster, mens andre synes, at amning kan virke stødende og derfor hellere vil give barnet flaske.

Amning er vigtigt for barnets helbred senere i livet – se hvorfor på mama.dk

Det er heller ikke alle mænd, der kan prale af at have brystkasser, som dem vi ser på mandlige badebuksemodeller, så derfor kan man også finde billeder af almindelige mænds brystkasser.

Kilde: KK.no

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her