Sådan sætter du gang i dit stofskifte

Sæt turbo på forbrændingen med disse gode råd fra læge Jerk Langer.

Skal der sættes turbo på forbrændingen, får du her flere gode råd, der hjælper med at sætte gang i dit stofskifte fra læge Jerk W. Langer. Rådene kan - ud over at hjælpe på vægten – også forebygge alvorlige sygdomme, samt nok så vigtigt få dig til at føle dig bedre tilpas i dagligdagen.

Se hvordan du kan gå både dit blodsukker og vægten på plads på Udeoghjemme.dk

Sådan øger du din forbrænding:
1. Proteiner fra magert kød, fisk, fjerkræ uden skind, fedtfattige mælkeprodukter, bønner og sojabønner mætter bedre og forbrænder samtidig flere kalorier. Kroppen bruger nemlig meget energi på at optage proteinerne fra maven. 25 procent af kalorierne fra fødens proteiner brændes af under fordøjelsen, mens det for kulhydrater, altså sukker, kun gælder fem procent, og fedtkalorierne er helt nede på en procent. Med andre ord feder samme kaloriemængde sukker og fedt langt mere end proteiner.

2. Du kan med fordel udnytte, at stærke krydderier såsom chili, peberrod, ingefær, sennep og sort peber sætter skub på forbrændingen. Chili dæmper yderligere appetitten. Så brug masser af krydderier i det daglige. De indeholder også mange andre nyttige stoffer i koncentreret form.

3. At man kan tabe sig ved at slappe af, lyder selvfølgelig lidt selvmodsigende. Men fred og ro i sindet slanker altså, mens vedvarende stress omvendt feder. Under stress danner kroppen en masse af hormonet kortisol, der sløver stofskiftet, stimulerer appetitten og øger fedtophobningen. Det gælder især den type fedt, der gemmer sig inde i maven, og som er langt det farligste for helbredet.

4.  På samme måde slanker en god nattesøvn. Forsøg viser, at dårlig søvn forstyrrer hjernens appetitcenter, så man får mere lyst til søde og fede spiser, og så stiger vægten.

Se flere gode råd til at sætte gang i forbrændingen fra Jerk Langer på Udeoghjemme.dk