Egentlig var det meningen, at Sara-Marie Malthas forhold til Bille August skulle være professionelt. Nu venter hun deres tredje barn
Da skuespilleren Sara-Marie Maltha, der hver søndag toner frem på skærmen som formand for Centerpartiet i tv-serien Forbrydelsen, var 19 år, rejste hun til London.
Efter 11 år i den pulserende storby, der blandt andet bød på en række forskellige skuespilkurser, en skuespilleruddannelse fra The School of the Science of Acting og en masse arbejde på en række mindre teatre og også noget filmarbejde, vendte hun hjem til Danmark, og det var her hun havde et møde med filminstruktøren Bille August. Et rent fagligt møde, som skulle holdes på en café.
Og efter det møde var London pludselig ikke længere stedet at være.
2012 har været et begivenhedsrigt år for Bille August og Sara-Marie Maltha. Læs på soendag.dk hvad 2012 har budt parret
Det var umuligt at stoppe
For der skete det, at de begyndte at tale med hinanden, og snakkede sammen på den der måde, der gjorde det umuligt for dem at stoppe igen.
- Og vi taler endnu, som hun siger i et stort interview med SØNDAG.
Men tilbage i 2002, hvor de mødte hinanden, var der mange, som fik travlt med at snakke og have meninger om, hvorvidt det var en god ide, at hun havde forelsket sig i Bille August, som var 23 år ældre end hun og havde været gift »flere gange« og var far til »flere børn«.
40’erne er en milepæl i mange kvinders liv – også i grevinde Alexandras. Læs på soendag.dk hvad der var hendes milepæl
Det var enormt grænseoverskridende
– Men, siger hun og fortsætter:
– Kort efter tog vi til Los Angeles, og jeg er glad for, at vi var væk fra Danmark det første års tid, hvor vi skulle lære hinanden bedre at kende. For Danmark er et lille land, og man bliver bombarderet med mange meninger fra alle mulige sider og fra folk, der både vil én det godt og vil én det dårligt. Jeg synes faktisk, det var enormt grænseoverskridende, at folk blandede sig på den måde. Og det var jeg nødt til at finde et skjold imod. Jeg var nødt til at finde et skjold imod folks snak, ellers ville det have ødelagt det hele, siger Sara-Marie Maltha.
Hun holder en lille pause, men trækker så sin egen situation sammen sådan her:
– Man skal være stærk for at have sig selv med i et forhold som vores. Og det har taget mig nogle år at finde mit fodfæste, konstaterer hun.



