Sådan klarer du nytårsaften uden kæreste

Nytåret er over os, og det kan være en udfordrende aften, hvis du er singlekvinde

Føler du også en let hjertebanken over at skulle fejre nytår uden en mand ved din side? Er det største pres for dig at sidde i et selskab med par, når du er den eneste, der ikke har en at kysse på, når klokken slår midnat? Fat mod, for nytåret kan også være din store chance for at møde dit livs kærlighed, hvis du har den rette indstilling.

- Accepter det, vælg fokus og vær kærlig ved dig selv, lyder nytårs-rådet fra singlecoach Tania Friis til Alive.dk.

Vil du gerne have en kæreste? Få single-coachens råd på Femina.dk.

Som single kender hun alt for godt, hvordan det er at betragte veninderne med deres kærester på årets sidste aften, mens man selv står alene tilbage, og hvordan savnet på sådan en feststemt aften ofte bliver druknet i champagne.

Men hvis du forbereder dig kan du få det optimale ud af nytåret også selv om du mangler af finde prinsen på den hvide hest. Her får du Tania Friis’ guide til singlekvindens nytår:

Balletmester Nikolaj Hübbe har for nylig udtalt, at han savner en kæreste. Læs på Billedbladet.dk, hvorfor det er svært for ham.

Mærk efter
Sæt dig stille ned og mærke savnet af en kæreste, hvis det er sådan, du har det. Acceptér, at det er virkeligheden lige nu og mind dig selv om, at følelserne under dit savn er præcis dem, du gerne vil opleve med en kæreste. Mærk ind i dem også. Fremfor undertrykkelse og modstand er fokus på egenkærlighed og accept af det, som er. Det giver ro og forbindelse med dig selv.

Vælg aftenens stemning
Hvilken sindstilstand vil du opleve nytårsaften i? Tilstedeværende samtale med få eller kortere samtaler med flere? Vil du bare fokusere på at være taknemmelig over dem omkring dig og være glad eller går til festen som festabe med inderlighed? Mulighederne er mange. Vælg bevidst din grundfølelse for aftenen, hvis du plejer nemt at blive påvirket af dem omkring dig eller ikke vil overmandes af din egen sentimentalitet, når rødvinen sløver og savnet eventuelt dukker op.

Afstem dine forventninger
Forventningerne til nytårsaften kan være lige så forskellige som gæsterne. Så det er en god anledning til at mærke efter i dig selv, og hvad du har lyst til. Er der en fest hos nogle andre, du gerne vil til senere? Hvornår går du derhen? Vil du gerne tidligt hjem og ikke være fuldstændig smadret dagen efter? Vil du gerne på klub senere og danse til din yndlings-dj? Gør du det alene, hvis ingen andre vil med? Gør dig på forhånd klart, hvordan aftenen skal forløbe.