Sådan klæder du dig på til vinterens løbeture

Er flere løbeture en del af dit nytårsforsæt  for 2013? Sådan klæder du dig bedst på til løbeturen i kulden.

Tjek windchill-faktoren
Inden du begiver dig ud, er det en god idé at tjekke windchill-faktoren. Især kraftig blæst gør løbeturen uberegnelig, fordi windchill-faktoren flerdobler kuldepåvirkningen.

Overvej at blive indendørs, såfremt windchill-faktoren ligger under minus 15-20. For eksempel svarer en temperatur på minus fem grader med vind på 10 meter per sekund til en windchill-faktor på minus 22. Tjek windchill-faktoren på dmi.dk.

Læs også hvordan du undgår ømme muskler på udeoghjemme.dk

Påklædning til løbeturen
Klæd dig på efter tre-lags princippet:

Inderst en tætsiddende undertrøje af fugttransporterende materiale – brug aldrig bomuld.

Udenpå et mellemlag såsom en langærmet trøje af passende tykkelse.

Yderst en vindtæt jakke, som du kan åbne efter behov. Tights til benene, eventuelt med et par shorts yderst.

Du kan købe dig fattig i vinterløbetøj, men efterårstøj i flere lag er som regel nok.

Lad være med at klæde dig for varmt på, for så gennemsveder du tøjet og begynder at fryse voldsomt. Beklædningen passer som regel, hvis man småfryser den første kilometer eller to.

Du taber relativt meget varme fra hovedet. Vælg derfor en hue i et tyndt såkaldt funktionsmateriale.

Kolde fingre kan gøre rigtig ondt, også når de varmes op igen, så løbehandsker er et must. Tør aldrig den løbende næse med handskerne, som da bliver fugtige og fryser til is.

Læs også om Danmarks sjoveste slankekur, hvor du får gratis gaver og deltager i lodtrækningen om lækre præmier, på udeoghjemme.dk