Sådan håndterer du en stresset hund

En stor forandring i familien, som f.eks. en lille ny baby, kan være en stress-faktor for hunde. Her giver en adfærdsterapeuts råd til at håndtere situationen, så både baby og hund føler sig trygge.

Stress er normalt en tilstand, vi forbinder med mennesker. Men hunde kan også blive stresset ifølge adfærdsterapeut for hunde, Lene Borggaard Kristiansen.

Ifølge dyreadfærdsterapeuten er stress lige så almindelig blandt dyr, når de oplever en stor forandring i hverdagen. Det er f.eks. et hyppigt problem i hjem med hunde, når der kommer spædbørn til.

Sådan holder du din hund slank – se de gode tips på udeoghjemme.dk 

Her får I Lenes bedste råd til at håndtere en hund, som bliver stresset af en lille baby.

Sådan gør du

1. Giv hunden en stofble, der dufter af barnet, så snart barnet er født. Gerne inden det kommer hjem fra hospitalet.

2. Giv ikke hunden ekstra meget opmærksomhed i den sidste del af graviditeten. Det er bedre at skrue en smule ned, så hunden vænner sig til det.

3. Lad altid hunden snuse til baby, så den selv får lov at undersøge den lille ny.

4. Øv jer i at gå ture med hund og barnevogn, inden barnet kommer til.

Yoga for hunde er et nyt fænomen, der kan virke afstressende på udeoghjemme.dk

5. Anskaf vugge, kravlegård, lift, legetæppe osv. i god tid i hjemmet, så hunden vænner sig til forandringerne gradvist.

6. Indfør nye regler for hunden, inden barnet kommer til. For eksempel at det nu er slut med at ligge i sofaen eller sengen.

7. Husk, at hunden skal luftes og leges med på samme måde, som inden barnet kom til.

8. Hold altid opsyn med barn og hund.