Sådan giver du ham det perfekte blowjob

At give din mand den optimale nydelse under oralsex, handler i høj grad om at skabe friktion

Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Du tror, at du gør det helt rigtigt. For din mand må da være i den syvende himmel, når bare du nærmer dig hans penis med dit mundtøj og slikker lidt rundt? Overhovedet ikke, ifølge mandeekspert og foredragsholder, Jakob Olrik. Det er nemlig kvinders største fejl, at de forventer, at mænd skal komme, når de blot giver dem blid oralsex.

- Kvinder  tror ofte selv, at de er gode til at give oralsex, fordi de gør det ved manden, som de selv ønsker, han skulle gøre ved dem. Desuden gør de det kun ved udvalgte mænd ved specielle lejligheder, og det giver manglende rutine, siger han til Alive.dk

Læs også på oestrogen.dk, hvorfor det ifølge Joan Ørting er vigtigt, at du lader din mand komme dig i munden, når du giver ham blowjob

Op-og-ned
Han mener, at det er tydeligt, at mange kvinder ikke bryder sig helt om at udføre oralsex, og at det kræver, at hun finder en nydelse frem ved det før, at manden er helt tilfreds. Teknisk set kræver det desuden, at hun konkret giver ham friktion på penishovedet, og tænker på sin mund som en skede ved at gør læberne store og fyldige, før han nærmer sig en udløsning. Selv om det at kæle for penis kan være meget rart, er den først og fremmest designet til at reagere på op-og-ned bevægelsen, ifølge mandeeksperten.

- Det er hårdt arbejde op og ned, men det virker. Du kan også sagtens lave variation, hvor du sutter rundt om, suger eller river blidt, men friktion er helt klart det vigtigste. Et andet trick kan være at have din hånd i en ring om penisskaftet, hvor manden ikke har en speciel følsomhed. Det hindrer blodet i at løbe tilbage i kroppen, siger Jakob Olrik.

Udfør blowjobbet knælende
Mange kvinder foretrækker nok at udføre gerningen med lyset slukket og godt nede under dynen, men din mand, vil meget gerne kunne se og kærtegne din krop under legen, så vis dig frem. Tænder vil i øvrigt altid være et no-go under blowjob, og det er kun, hvis din mand er meget ophidset, at du forsigtigt kan nive ham lidt. Jakob Olrik råder desuden til, at kvinderne glemmer den pæne pige, og gør deres mand særdeles glad ved at lave et knælende blowjob med god øjenkontakt undervejs.

- Så føler han sig som King Kong, og det giver ham maskulin følelse at kunne styre slagets gang. Der skal kvinder bare lade være med at tænke, at det er noget fornedrende, for han respekterer hende om muligt kunne mere ved at være med på legen, siger mandeeksperten.

Er det i orden, at man bruger en blowjob-scene i en reklame for alkohol? Læs synspunkterne på oestrogen.dk

Prikken over i'et
Prikken over i'et er, når kvinden sluger sæden. Det er, ifølge Jakob Olrik, et udtryk for stor hengivenhed, at manden kan få lov at aflevere den største gave, han har, direkte i munden på hende. Appetitten på mandens safter, er saliggørende for den modtagende part.

Lad ham bare komme derinde, for der er stor forskel på hans orgasme, når han bare sprøjter i det fri, og det fjerner en del af oplevelsen for ham at skulle trække sig ud, siger mandeeksperten.