Husstøvmideallergi hos børn kræver et pinligt rent hjem. Men i fremtiden kan du måske gemme støvsugeren lidt længere væk. En ny undersøgelse viser, at en vaccinationsperiode på tre år har stor effekt på børn med allergi.
Hvis dit barn lider af husstøvmideallergi, er du sandsynligvis vant til daglig rengøring og problemet med, at der ikke er ligeså rent overalt i dit barns omgangskreds. Heldigvis kan allergien gøres meget mildere, så du og alle andre ikke behøver grube fat i støvsugeren ved enhver tænkelig lejlighed. En ny amerikansk undersøgelse viser, at vaccinationer mod allergi har en markant effekt på børn, skriver sciencedaily.com
Dit vaskepulver kan være allergifremkaldende. Få ekspertens råd til, hvordan du undgår de potentielt skadelige produkter på Soendag.dk
Halvdelen af de børn, der havde astma som følge af deres husstøvmideallergi oplevede langt færre symptomer efter at have gennemført vaccinationen. Vaccinationen mod de forskellige allergityper er en langvarig affære. Det tager mellem tre og fem år at gennemføre en vaccination, fordi kroppen langsomt skal vænnes til det, der giver den allergiske reaktion.
Over en million danskere lider af høfeber. På Familiejournal.dk kan du få en forklaring af folkesygdommen
De amerikanske eksperter fandt dog ud af, at en vaccinationsperiode på tre år har samme effekt som en femårig periode.
Ifølge Astma-Allergi Danmark lider syv procent af danskere over 16 år af husstøvmideallergi. Du kan læse mere på Astma-Allergi.dk



