Sådan får du Jennifer Lawrences frisure

Skuespilleren Jennifer Lawrence havde sat håret op til narrestreger, da hun viste sig på den røde løber ved årets Screen Actors Guild Awards. Stjæl hendes stil her.

Den 22-årige skuespiller Jennifer Lawrence er allerede blevet udnævnt til flere titler som verdens mest sexede kvinde. Og søndag aften beviste hun til fulde, hvorfor hun har fortjent dem, da hun viste sig ved årets Screen Actors Guild Awards med en elegant frisure. Her var hendes lange hår strøget tilbage i den ene side, og samtidig havde læberne fået en fin rød farve.

Er du i tvivl om hvilken frisure, der passer bedst til dig? Så prøv guiden på q.dk, der viser dig, hvilken frisure der passer til din ansigtsform

Jennifer Lawrence har vakt opmærksomhed ved en række røde løber-begivenheder i Hollywood igennem på det sidste, fordi hun lige nu er aktuel med filmen Silver Linings Playbook. Hvis du ønsker at kopiere hendes fine frisure fra Screen Actors Guild Awards så læs med, når hendes stylist Mark Townsend guider dig igennem tilblivelsen.

- Ved Screen Actors Guild Awards blev jeg inspireret af det gamle Hollywood, så jeg ønskede, at Jennifers hår viste den inspiration, men jeg ønskede også, at det blev ungt og moderne, siger Mark Townsend til HollywoodLife.com.

Tilført glans og beskyttelse
Han fortæller, at han har brugt en smule Dove Color Care Leave On Conditioner i Jennifer Lawrences våde hår for at skabe den bølgende effekt. Skuespillerens hår er blevet udsat for en del hårfarve på det seneste, og derfor har det brug for ekstra fugt og beskyttelse.

Derefter har stylisten brugt Dove Nourishing Curls Whipped Cream Mousse i håret, og senere føntørret det på en stor, rund børste. For at tilføre håret de løse bølger, har stylisten rullet dele af det omkring et krøllejern uden at berøre spidserne.

Så er der brugt en lille smule Dove Frizz-Free Shin Cream-Serum, der først er opvarmet i håndfladerne og ført igennem håret for at tilføre det glans. Derefter er håret ført frem i den ene side, vredet rundt, og den anden side af håret sat tilbage med en hårnål. For at tilføre håret den fine overflade, er der brugt Oribe Dry Texture Spray i den nederste halvdel ud til spidserne, hvorefter stylisten har krøllet det sammen med hænderne.

Drømmer du om at få pandehår? Bliv inspireret til hvilken stil, der passer bedst til dig på q.dk

Til sidst har stylisten puttet Dove Strength & Shine Extra Hold Hairspray i hele håret for at holde det på plads hele natten igennem, og tilføre det glans.