Er du lidt misundelig på Kates flotte hår? Se her, hvordan du gør hende kunsten efter.
Hertuginde Kate er kendt for sin smukke frisure, der altid er skinnende, bølgende og voluminøs på den helt rigtige måde.
Vi har bevæget os ind i en sæson, hvor håret på os almindelige mennesker ofte opfører sig statisk og genstridigt. Sukker du efter at tæmme dine krusede og ustyrlige lokker, så du kan se lige så flot og nystrøget ud som hertuginden?
Se galleriet med smukke Hertuginde Kate, der altid er ulasteligt klædt og har perfekt hår, på Billedbladet.dk
Her får du en guide til at få styr på håret ved hjælp af nogle enkelte produkter og en føntørrer. Det skriver kvindesitet kk.no
Ti trin til et smukt hår
1. Vask håret og brug balsam. Put hårolie i spidserne lige efter badet, før du tørrer håret.
2. Tør håret med et håndklæde.
3. Put volumenprodukter og varmebeskyttende produkter i håret, før du fønner.
4. Start din føntørrer på middelvarm luft og behold næbet på føntørreren.
Find frisuren, der passer til netop din ansigtsform på Femina.dk
5. Begynd tørringen med at blæse hele håret igennem.
6. Del herefter håret ind i sektioner, og brug din hårbørste (gerne med ægte hår) til at styre lokkerne.
7. Før føntørreren og hårbørsten langs med hårene ved hver hårlok. Start ved hovedbunden og
kør nedad.
8. Når du tænker, at håret er ved at være tørt, så slut af med at gentage behandlingen med kold luft. Det får dit hår til at blive i den frisure, du har sat med føntørreren.
9. Mærk efter om håret er helt tørt. Også ved hårrødderne. Hvis det ikke er tilfældet, skal du fortsætte lidt endnu med både varm og derefter kold luft.
10. Slut af med hårlak, du sprayer i fra ca. 20-30 centimeters afstand af håret, og læg evt. det sidste krus ned med et hårserum.



