Sådan får du flere orgasmer i træk

Én orgasme er fantastisk – to er bedre, og orgasmer i en lang perlerække er ren halleluja.
Læs med her, og få 4 trin til (endnu) mere glæde

Orgasmer til alle
En multiorgasme betyder simpelthen “at have mere end én orgasme inden for samme elskovsbegivenhed.”
Du har måske en meget specifik idé om, hvad en multiorgasme skal være, men ifølge Lou Paget, forfatter
til bogen The Great Lover Playbook, er der faktisk tre forskellige slags multiorgasmer.

“Forbindelse enkeltstående” er, når der er pauser, hvor man slet ikke er ophidset, imellem orgasmerne. Som hvis du kommer under forspil og så igen efter, at I har elsket.

“Sekvens multipla” er orgasmer, der opstår med to til tre minutters mellemrum, men stadig med køligere perioder imellem. Når man begynder at skelne på den her måde, indser en del kvinder, at de allerede er multiorgastiske. Det er meget, meget nemmere for kvinder end mænd at få flere orgasmer i rap.

Se billedgalleriet på q.dk med de 15 mest populære sexstillinger

1. Husker du på, at du er sexet?
Forskning viser, at voksne kvinder, der har et højt selvværd, selvstændighed og empati, er mest tilbøjelige til at opleve seksuel nydelse og få orgasme sådan i almindelighed. Hvis en kvinde er nervøs undervejs i en seksuel oplevelse eller føler skyld eller skam, er chancen for at hun kan komme – og særligt flere gange
– stort set nul. Kvinder, der har det godt med sig selv og deres seksualitet, er bedre i stand til at opleve øget seksuel nydelse. Med andre ord: Lær at elske dig selv, din seksualitet og din krop.

2. Kvinde, kend dig selv
Det er normalt smart, at en kvinde ved, hvordan hun flyver solo og når klimaks flere gange efter hinanden, før hun begynder at stræbe efter flere orgasmer i rap sammen med en mand. Så hold nogle generalprøver med dig selv. Det giver træning og selvtillid, og det kan også hjælpe dig over tanker omkring, at det skal være på en særlig måde, før du er en “succes” sammen med ham. Før du har prøvet at stimulere forskellige nerver, ved du ikke, hvordan de vil reagere.

3. Kend dine erogene zoner
G-punktet, som vi ikke altid husker på, sidder nogle få centimeter oppe i en kvinde ud imod navlesiden, men det er ikke den eneste knap, du kan trykke på. Kvinder er i stand til at have orgasmer indledt fra ti forskellige typer stimulering. Og de “knapper”, du kan stimulere, omfatter bl.a. brystvorter, klitoris, G-punkt, numsen og skeden. Jo flere områder vi har i spil, jo mere tændte bliver vi. Tit er en orgasme faktisk resultatet af indtryk hentet gennem flere eller endda mange af lystpunkterne.

4. Timing er vigtig
Kvinder er bedst i stand til at opdage flere orgasmer på tidspunkter, hvor der kun er få distraktioner. Gerne i løbet af en weekend eller ferie, når de har tid til at have mere sex end ellers, prøve noget nyt og i det hele taget har mulighed for at lukke verden lidt ude. Timing på et andet plan er også et spørgsmål om den
konkrete rytme, der bliver skabt under sex. Kvinder reagerer nemlig på en fast, regelmæssig rytme ved at
slappe af. Vi kommer ud af vores hoved og ned i vores krop, og det giver mulighed for dybere ophidselse.
En langsommere stimulering, der er kontrolleret og vedvarende med vuggende bækken kombineret med et behagelig tryk på hendes nydelsespunkt, vil ofte kunne hjælpe en kvinde hurtigere mod orgasme, men også fordybe intensiteten af selve oplevelsen.

Få ti tips til bedre orgasme på q.dk

Kilde:  Lou Paget, The Great Lover Playbook

Sara Skaarup (f. 1974) er sexolog, cand. kom og forfatter, senest til ”Kærlighedskontrakten – om åbenhed og troskab i parforholdet.”  Du kan læse mere om Sara Skaarup her