Smukke Naomie Harris er den aktuelle Bond-pige i filmen ’Skyfall’, og afslører her sin oplevelse af at være i fokus.
Hun vil være meget snart være på alles læber, og det med god grund. For den 36-årige skuespiller Naomie Harris kommer sidst på måneden til at indtage de danske biograflærreder i rollen som Bond-pige i filmen ’Skyfall’.
Derfor er det kun mere end naturligt at spørge den sorte skønhed, hvordan hun har det med den store mængde opmærksomhed, der nu er rettet mod hende.
- Jeg synes, at den røde løber er ret stressende. Nogle gange er du så hæftet ind i kjolen, at du knap nok kan ånde, og du føler dig akavet, men når du finder den fantastiske kjole, så kan det ændre hele din oplevelse, siger hun i et interview med InStyle UK.
Har fanget interesse for mode
Men samtidig har hun nydt at være centrum for de mange modeskydninger, der er blevet lavet med hende som en del af filmens promovering.
- Det er det fantastiske ved at lave fotoskydninger, for du kan virkelig være mode-fremsynet og have ting på, som du synes ville være for meget i det virkelig liv, men faktisk, når du får det på, så tænker du: ’Jeg kan styre den her for vildt!’, siger Naomie Harris.
Skuespilleren har da også fattet mere og mere interesse for mode og har for længst valgt sine favoritdesignere.
- Jeg er afgjort blevet mere optaget af mode. Cavalli og Erdem er to af mine yndlingsdesignere, og jeg elsker også Gucci, lyder det.
‘Skyfall’ er den 23. i rækken af James Bond-film og får dansk premiere den 26. oktober.



