Sådan deler I børnene i julen

Delebørn har svære vilkår i højtiderne, men det behøver ikke være sværere end som så

Julen er en hyggelig tid, hvor familien kan nyde at være sammen. Men for mange skilsmissefamilier er det også prøvelsernes tid, for det er en til tider umenneskelig kabale, som skal gå op, når enderne skal mødes. Det kan især være svært for den forælder, som skal undvære børnene i helligdagene.

- Det er én selv, det handler om, fordi vi har et fastlåst billede af jul. Derfor skal du også tænke på, hvad du egentlig får ud af de negative tanker. Julen varer jo hele december måned. Brug derfor tiden på at tænke på noget godt, siger Mette Haulund, der er familiecoach og stifter af skilsmisseraad.dk til Alive.dk.

Det betyder også, at dine børn ikke skal druknes i aktiviteter, og her handler det først og fremmest om, at du bliver afklaret med skilsmissen. Husk på, at børnene har godt af at være hjemme uden, at der nødvendigvis hele tiden skal foregå noget.

- Hvis du gør jeres deleordning til noget unaturligt, så er det først, at det gør ondt. Inddrag heller ikke børnene, hvis du føler dig svigtet. Lav derfor en aftale med din eks om, at I gør det bedste for jeres børn, siger Mette Haulund.

Hvorfor varer kærligheden ikke ved? Læs forskerens svar på spørgsmålet på Femina.dk.
 
Styr tankerne
Samtidig skal I tilsidesætte voksenfølelserne, når det gælder børnene. Synes du for eksempel, at din eksmand er en idiot, så vil det ofte være fordi, at han har gjort noget, som du opfatter som forkert. Husk, at hvis du kæmper for det, så bliver det bedre.

Derfor skal du ændre din tankegang, men der skal først et overskud til. Det betyder også, at det er nødvendigt, at dine pårørende giver dig et los, når du forfalder til negativitet.

- Du kan altså styre meget ud fra tankerne. Hvis du går med på din eksmands konfliktfyldte dagsorden, så skal du huske at stille dig selv spørgsmålet om, hvad du samtidig gør for at agere fornuftigt. Du får nemlig automatisk et behov for at forsvare dig, siger coachen.

Derfor skal du også slippe det, der giver anledning til konflikt og blive i dig selv. Tænk over, hvilket ansvar du har i forbindelse med jeres brud. Det er jo ikke din eksmands skyld alene, og der er jo altid en årsag, hvis din tidligere partner eksempelvis har været dig utro.

Kan en skilsmisse være skøn? Det synes disse 10 kvinder på Femina.dk.

Gode råd til deleordningen i julen:

• Undgå for mange skift. Konsekvensen er så, at en af jer ikke vil have børnene juleaften, men så må I skabe andre traditioner. Det kan for eksempel være, at I skal holde en større julefrokost den 22. eller 27. december, hvis du ikke har haft børnene selve juleaften. Her skal I ikke danse om juletræ, spise and eller lignende, men begrænse det til en regulær julefrokost.

• Få altid hjælp til dine problemer fra udenforstående

• Husk på, at der ikke skal være arrangementer hver eneste dag

• Husk dig selv på, at det skal gælde børnenes interesser. Du har måske en forventning om, at de savner dig vildt, men de glemmer dig jo helt midt i alt det andet, som de skal i julen. Derfor skal du planlægge børnenes interesser på bedste vis.

• Nogen vælger at holde juleaften sammen med deres tidligere partner og fælles børn. Det er ikke en løsning, hvis det bliver kejtet og opstillet for jer at være sammen. Husk også altid, at børn har et spinkelt håb om, at mor og far kunne finde sammen igen, så det er der ingen grund til at puste unødigt til.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08