Sådan bryder du ud af din rolle

Føler du nogle gange, at du ikke helt får vist verden, hvem du er? At andre overskrider dine grænser, eller ser dig på en måde, du helst vil være fri for? Læs her hvordan du bryder ud af din rolle.

Vælger du din rolle – eller vælger andre for dig?
Har du ikke lyst til at deltage i middagen med veninderne, fordi du er uoplagt og føler, at alle forventer, at du er hende den sjove og underholdende, som du plejer at være? Er du igen blevet uvenner med din mand, fordi du hele tiden er efter ham, og denne gang fordi han havde glemt at tømme opvaskemaskinen? Så er du måske fanget i en uhensigtsmæssig rolle.

Psykolog Ane Aakerlund fortæller:

- Så længe vi trives med vores roller, er det ikke noget problem. Men når vi gentager de samme adfærdsmønstre igen og igen, selvom vi dybest set ønsker noget andet, er det på tide at komme ud af rollen.

Parforholdet ødelægges af kontrolkvinder. Læs mere på q.dk

Se på dine værdier
Ifølge Ane Aakerlund handler det om at afstemme egne og andres syn på dig:

- Rollen bliver et problem, når det, vi gør, ikke hænger sammen med det billede, vi har af os selv. Passer vores værdier ikke til vores konkrete handlinger, bliver det kritisk. Hvis du vil slippe ud af en rolle, er allerførste skridt at blive bevidst om, at du har påtaget dig en rolle.

Vores tilvalgte roller udspringer ofte af mønstre, der i årevis ikke er blevet brudt. For at få øje på disse mønstre kan det være en god idé at se på, hvilken rolle man spillede i barndommen – hjemme i forhold til sine forældre og søskende, i skolen og senere i parforholdet og på jobbet.

Vi gør det, vi er tryggest ved, og ofte handler roller også om, at vi gør det, vi er bedst til – også selv om vi ikke bryder os om det, rollen medfører. For eksempel kan rollen som den omsorgsfulde komme af, at man alt for tidligt blev tvunget ind i en omsorgsrolle, fordi ens forældre ikke var i stand til at tage vare på en.

Meld klart ud
Næste skridt på vej ud af en uhensigtsmæssig rolle er, at man tør træde ud af tryghedszonen. Hvis man altid har været hende, der har kontrol og klarer det hele, kræver det mod at turde bede andre om hjælp. Det er her vigtigt at minde sig selv om, at man ikke ændrer hele sin personlighed fra den ene dag til den anden.

- Man må ændre sin adfærd lidt efter lidt og sætte sig så konkrete delmål som muligt. Her hjælper det at tænke bredt – i en brainstorm er alle forslag velkomne. Man skal så melde ud til sin partner, at man for eksempel har tænkt sig at være mindre bussemand og spørge, om vedkommende så i stedet vil prøve at sætte lidt flere grænser for børnene, lyder forslaget fra Ane Aakerlund, der fortsætter:

- Andre kan ikke gætte, at du gerne vil ud af en rolle, hvis du ikke er tydelig omkring det, så fortæl andre om dine behov. I relationer er det ofte sådan, at det vi gør mere af, gør andre mindre af – man kan sige, at der eksisterer et slags yin og yang-princip mellem mennesker. Et eksempel kan være, at man gerne vil ud
af rollen som hende, der er sjov og underholdende, fordi man ønsker at opnå en større ro. Hvis man begynder at være mere stille og rolig, giver man dermed også plads til, at andre kan være underholdende.

Synes du, det er svært at lave om på din opførsel, selvom det foregår i små bidder, så fokuser på succeserne – hvornår lykkes det dig at gøre noget andet, end det du plejer? Start hos dig selv og meld også gerne ud til dine omgivelser, at du gerne vil ud af nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, så har de også mulighed for at hjælpe dig med at slippe ud af rollen og vælge en ny.

5 parfumer der forfører med garanti. Se hvilke på q.dk

Kan du kende dig selv?
De nedenstående arketyper er eksempler på nogle af de roller, som kvinder oftest havner i;

Den omsorgsfulde
 ... sætter andres behov før sine egne og har svært ved at sætte grænser. Har selv brug for omsorg, men har svært ved at give udtryk for sine behov. Oplevede måske derhjemme kun at blive accepteret, hvis han eller hun gjorde forældrene tilpas.

Stræberen
... er meget struktureret og selvdisciplineret. Kører sig selv hårdt for at nå sine mål og har svært ved at acceptere nederlag eller fejl hos sig selv. Blev som barn hovedsagelig set og anerkendt af sine forældre, hvis han eller hun fik gode karakterer og klarede sig godt.

Den sjove
... sætter fut i et selskab med sjove anekdoter og vittigheder. Er ofte festens centrum og elsker at få opmærksomhed. Måske manglede han eller hun positiv opmærksomhed hjemme og har derfor tillagt sig rollen som den sjove for at få opmærksomhed.

Kontrollanten
... har svært ved at give ansvar fra sig og har behov for at kontrollere andre, hvis han eller hun bliver nødt til at overlade opgaver til andre. Har måske i en tidlig alder skullet tage ansvar for sine søskende og hjemmet, f.eks. fordi en forælder havde alkoholproblemer. Har derfor konkrete erfaringer med, at det at afgive kontrol kan være risikabelt.

Problemknuseren
... har altid et svar parat og vil meget gerne løse andres problemer. Har til gengæld ofte svært ved at løse sine egne problemer og bede om hjælp. Voksede måske op med forældre, der stillede uudtalte krav om at være dygtig og præstere.

Den medgørlige
... er god til at tilpasse sig og vil for alt i verden undgå konflikter. Lever med en følelse af, at andre er bedre end ham eller hende og kan nemt føle sig underlegen. Som barn blev personen måske ikke accepteret
som den, han eller hun var, men blev mødt med ligegyldighed eller kritik.

Psykolog Ane Aakerlund arbejder både på Center for Familieudvikling og som privatpraktiserende psykolog på Frederiksberg.