Salat og massevis af råkost kan være svært at sælge til familien, der kræver kød. Men fat mod. Palæo er kuren, der også taler til manden; den indeholder massevis af kød!
På rekordtid er Palæokost, der betyder ’fra forhistorisk tid’, blevet et begreb, som mange danskere, har stiftet bekendtskab med. Kostretningens alfader, superkokken Thomas Rode Andersen, har netop sendt kogebogen ’Stenalderkost – Palæoopskrifter til det moderne menneske’ på gaden, og på forhånd interessen for bogen enorm. Det var især Rodes stenalder-rugbrød, der gav ham sit folkelige gennembrud, og brødet er, ud over at være særdeles velsmagende, et af de første markante bud på et alternativ til det klassiske rugbrød.
Få opskriften på stenalder-rugbrødet på Q.dk
Palæos principper
Kongstanken bag palæo er, at det moderne menneske rent genetisk har ændret sig mindre end 1 procent de sidste 40.000 år, men at vores kostsammensætning derimod har taget kvantespring i den forkerte retning:
- Faktisk mener forskerne, at vores genetiske sammensætning har ændret sig mindre end en procent siden dengang (for 40.000 år siden, red.), og de få forandringer, der er sket, inkluderer ikke nævneværdige forandringer i vores fordøjelsessystem, siger Thomas Rode.
Den kost, vi indtager mest af i vores hverdag, giver os ikke energi nok. Vi indtager simpelthen for meget stivelsesholdig kost, og det gør os for tykke og for dovne.
- …når man så tænker på, at vi mennesker generelt set baserer omkring 60 procent af vores kalorieindtag på blot fire stivelsesholdige ’næringsmidler’, nemlig korn, majs, ris og kartofler, ja, så bliver man lidt bleg om næbbet, lyder det fra kokken.
Spis som vores forfædre
Kosten læner sig op ad den måde hvorpå vores forfædre spiste; masser af proteiner fra fisk og kød, gerne vildtfanget, og massevis af grøntsager. Grøntsager opdeles i ’over’ og ’under’ jorden. Forklaringen er, at grøntsager der vokser under jorden, som kartoflen og andre rodfrugter, indeholder flere kulhydrater end andre grøntsager.
Få Thomas Rodes palæoopskrifter på Q.dk
Samvittighedsfulde kødædere
Knolden fra rodfrugten er i virkeligheden plantens ’madpakke’, skriver Rode, og da den skal give planten over jorden maksimal energi, indeholder roden massere af kulhydrater. Kød der indeholder meget nitrit og tilsætningsstoffer, for eksempel færdiglavede pølser, er heller ikke velset, og så er det vigtigt, at kødet som udgangspunkt kommer fra dyr, der er økologiske, da de ikke er pumpede med antibiotika og konserveringsmidler. Desuden er der et etisk positivt aspekt i, at dyret, vi spiser har haft et godt liv:
- Hvis vi bliver ved med at købe fem kyllinger for en hund, ja, så bliver producenterne ved med at spytte billige dyr ud, der har haft en sørgelig undskyldning af et liv, skriver Rode.
Så palæo kostretningen er på mange måder mere end ’blot’ en kur. Det er en livsstil, der genindfører respekt til naturen og råvarerne, og som oven i købet er let at sælge til hele familien.
Bogen er i handlen, og kan blandt andet købes her
Thomas Rode Andersen: Stenalderkost – palæoopskrifter til det moderne menneske
Politikens Forlag
Kilde: Christina Folke Ax, Forskningsadjunkt v. Københavns Universitet
