Så mange kilo sukker spiser vi om året

Har du også en sød tand, der er svær at tæmme? Diætist Lisa Bolting giver dig sine bedste råd til, hvad du kan gøre for at komme den søde lyst til livs.

Lige fra barnsben af har vi fået serveret kage, når familien skulle hygge, og var vi kede af det, er mange af os blevet trøstet med lidt sødt til ganen. Så når en cremet karamel smelter blødt på tungen, oplever vi, at vores humør stiger, og pludselig ser verden ikke så grå ud længere. Sukker påvirker vores krop, så vi en kort stund bliver gladere, fortæller diætist Lisa Bolting.

Vidste du at sukker forlænger din forkælelse? Læs hvorfor på soendag.dk

I gennemsnit spiser og drikker en dansker mellem 20-37,6 kilo sukker om året. Uheldigvis giver store mængder sukker øget risiko for flere livsstilssygdomme og ekstra fedt på sidebenene. Så synes du, at bukserne strammer og din lyst til sukker er for stor, så lad dig inspirerer af Lisa Boltings fem råd til et liv med færre søde sager.  

Kold tyrker
Sig til dig selv, at du ikke må røre noget, der har med sukker at gøre. I starten kan det godt være hårdt, og du vil måske føle dig trist til mode. Men i løbet af 14 dage vil trangen blive mindre og mindre.

Spis fornuftigt og struktureret
Hvis vi begynder at planlægge vores måltider og spiser små sunde mellemmåltider, får vi ikke svingende blodsukker, og vores lyst til sukker mindskes. Det er derfor en gode idé altid at have et sundt alternativ til kage som for eksempel knækbrød med ost eller en grovbolle ved hånden, når den søde trang melder sig. Gør det også til en vane at fylde tasken med frugt og nødder, så du altid har et sundt mellemmåltid, hvis du bliver sulten.

Få gode råd til det sunde mellemmåltid på soendag.dk
 
Lav aftaler
Beslut dig for, at du kun må spise søde sager i weekenden eller på en bestemt dag om ugen. Det gør det lettere at administrere, hvor meget sukker du spiser. For spiser du først et stykke kage, kan det let give lyst til mere sødt. Derfor kan det være nemmere helt at sige nej til sukker. Det kræver selvfølgelig, at du overholder de aftaler, du laver med dig selv. Til gengæld kan du så glæde dig til den dag i ugen, hvor du gerne må spise søde lækkerier. 

Light sodavand
Prøv light sodavand og se, om det kan afhjælpe den søde tand. Nogle får tilfredsstillet deres trang til sukker, hvis de drikker et glas light sodavand. Er det tilfældet for dig, så er det en god måde at administrere ikke at spise for meget sukker.

Sov godt
Det er vigtigt, at vi får en god nats søvn og gerne cirka otte timer hver nat. Hvis vi er udhvilet, vil det være lettere at få et godt spisemønster, fordi vi i løbet af dagen vil have mere energi til at styre vores handlinger og for eksempel have lettere ved at styre udenom slikhylden i supermarkedet. Hvis vi derimod sover for lidt, er vi trætte og vil ofte ty til sukker, fordi det giver en hurtig opkvikkende effekt.

 

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08