Så hårdt skal du træne for en cola

Drikker du meget sodavand, bør du nok se på, hvor mange kalorier din Coca-Cola eller Sprite egentlig indeholder, og hvor mange minutter du faktisk skal træne for at forbrænde den igen.

Udregningen, som er baseret på en kvinde på 60 kilo, viser bl.a., at det kræver yoga i 32 minutter, basketball i 17 minutter, strygning i 70 minutter, vinduespudsning i 39 minutter og aerobic i 22 minutter for at forbrænde en Coca-Cola på 330 ml og dermed 139 kalorier.

Feder light-sodavand egentlig? Få ernæringsekspertens svar på Femina.dk.
 
Mærkning kan ændre forbruget
Noget tyder på, at denne form for oplysning rent faktisk kan få folk til at tænke sig om, inden de drikker en sodavand, har en undersøgelse foretaget på Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health peget på.

Undersøgelsen viste, at det havde en stor effekt at angive kalorierne i den mængde træning, som det ville kræve at forbrænde produktet, i stedet for at skrive selve kalorieantallet.

I undersøgelsen skruede testpersonerne faktisk ned for købet af sodavand med sukker, mens salget af sodavand og vand uden sukker blev fordoblet, skriver Huffington Post.

Læs på Søndag.dk, hvordan cola faktisk kan hjælpe mod dårlig mave, hvis den serveres på denne måde.

Cherry kræver mest træning
Det er Coca-Cola Cherry, der er den mest kalorierige sodavand og som derfor kræver mest hård motion, med 149 kalorier.
Den almindelige Coca-Cola, Sprite og Dr. Pepper følger lige efter.

Du kan selv eksperimentere med din yndlingssodavand og kalorieforbrænding her.