Pernille:Dit liv er en ’fucking’ gave!

Et øjeblik, et splitsekund, et fingerknips - og festen er slut. Så sug det til dig, livet. Kram det, brug det, pas på det og lev det. Og ta’ ansvar for det. Læs Pernille Aalunds klumme.

Vi bilder os selv ind at vi er usårlige. Talte med min kusine til en familiefest, det er år tilbage, få uger efter havde en bilist mistet herredømmet på en landevej ved Nivå, og hun mistede livet. Talte med en varm kvinde til en fest sidste år ved denne tid. Forleden dag trak hun vejret for sidste gang på et hospice udenfor København. Så hurtigt kan det gå. Har du tænkt over det?

Læs også Pernille Aalunds klumme: Når jeg fylder 100…

Vi bliver syge, forladt af dem vi elsker og røvrendt. Vi bliver snydt af mennesker, der er skrupelløse og kun tænker på egen vinding. Ingen kommer gennem livet uden en tur med enden i vandskorpen. Men hvis det er tilfældet, hvorfor tror vi så stadig, efterfølgende, at vi er usårlige - selv efter den største nedtur, den værste smerte, det længste besøg i helvede. Har vi en så ufattelig dårlig hukommelse, at vi ikke husker, hvor vi var – eller er vi blevet så kyniske, at vi ikke tillader os selv lidt fordybelse, når vi er vidne til andres ulykke? Er det tilværelsens ulidelige lethed? Har der været for få krige og for lidt besværligheder? For lidt sult og for meget at vælge imellem?

Jeg har lyst til at ruske og rive og skrige budskabet om taknemmelighed ind i synet på en masse mennesker. Dit liv er en ’fucking’ gave!! Så tag dog ansvar!! Ansvar for egen situation og egne beslutninger. Læg en rute og lad dig aldrig blive kørt hen over gruset, hudløs, mentalt, af dig selv eller andre, i ugevis, månedsvis – ja, resten af livet. Rejs dig op af dyndet og børst lorten af din krop. Måske har du ikke selv bestilt turen til rendestenen, men du bestemmer selv, om du skal blive der, med pegefingeren i egen navle og tommeltotten i munden.

Jeg har lyst til at holde en tale om de mange muligheder og det enorme potentiale, hver eneste af os rummer.

Læs også Pernilles klumme: Grib eventyret – det er aldrig for sent!

Jeg er ’voksen’ nu… jeg har holdt en veninde i hånden få timer, før hun trak vejret for sidste gang. Jeg har løftet min farmors krop og lagt den i kisten, jeg har været med til at begrave min ene søsters eneste barn. Jeg har set urimelighederne, det umenneskelige, hadets ansigt, sorgens, hævnens og bitterhedens. Og det er slemt. Men værst af alt er det at se begavede mennesker med muligheder rode rundt med problemer, bekymringer indenfor bagatelgrænsen og udfordringer i en størrelsesorden hvor man burde skamme sig.

Jo, der skal være tid til ærgrelser, til vrede og frustrationer.. men den tid skal afsluttes, før den bliver en kronisk tilstand.
Derfor spørger jeg: Hvis du HAR valget, hvis du KUNNE gøre en forskel i dit eget liv og andres – hvorfor så ikke kaste dig ud i projektet. Ja, rejsen kan blive tung, ja, intet er let. Men alternativet er et liv levet på kanten af et fortov i et kvarter, hvor du ikke hører hjemme.

Hver evig eneste dag kan du træffe et valg: Vil jeg gå denne dag i møde med den bedst tænkelige hensigt? Vil jeg leve mit liv på den bedst tænkelige måde? Vride hver en oplevelse, hvert et møde, hver en kærlighed, hvert øjeblik i elskov ud af dette øjeblik. Vil jeg gøre, hvad der kræves, for at løfte mig selv og andre til et andet og højere niveau. Og kan jeg gøre det?
JA!

Hudløs & ærlig
Kom helt tæt på Pernille Aalund, når hun hver onsdag skriver sin klumme på Oestrogen.dk. Om livet, kærligheden, passionen – og alle de gode historier.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08