Gå med hovedet på dine skuldre og hjertet på rette sted – og ligegyldigt hvilken sti, du vælger … så mærk for guds – og især din egen! - skyld efter, skriver Pernille Aalund i sin klumme på oestrogen.dk.
Og så gik der endnu en dag med posten i kassen og mælken på bordet. En skolebog, man ikke lige havde fået bestilt, datterens briller, der er forsvundet i snavsetøjskurven, første møde i stiletter kl. 9:00 - fem minutter forsinket på grund af en ulykke ved Kalvebod Brygge. Livet griber dig som kløer i nakken og bider dig i røven. Indkøbslisten over grøntsager til januars sundhedsflip og eksmandens sms om et manglende blåt sygesikringsbevis til fællesbarnets skitur med en veninde.
Læs også Pernilles klumme: Når æggene nærmer sig udløbsdato!
Jeg elsker livet og hverdagen og de små kløer i nakken. Jeg finder ro i køen ved kassen og smiler lidt af de små udvekslinger af praktiske foranstaltninger via mobilen. Men jeg mærker også efter – hver dag og hele tiden: Er der balance i tingene, eller tipper læsset i forkert retning. For hvert kompromis man må indgå, følger en ’værdiansættelse’; er dette besværet værd, smerten og tiden værd? Hvis det gør ondt - gør det så ondt, fordi det senere vil gøre godt?
Jeg har en dyb og grundlæggende tro på, at vi IKKE kan få alt, men vi kan opnå det meste! Jeg vil ikke leve i et forhold, hvis det ikke beriger mig med det, jeg har brug for, ikke sidde i et job, hvis jeg ikke oplever, at jeg bliver værdsat eller kan gøre en forskel. Jeg vil ikke bo, hvor jeg ikke kan sætte mit eget personlige præg eller hente ro til fordybelse. Ikke se dødsyge tv programmer eller læse aviser med nederdrægtige, nedbrydende rubrikker, der kun har det ene formål: nemlig at ’dykke’ nogen for at andre kan føle sig lidt bedre.
Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at fylde mit liv med oplevelser, der giver mig styrke, energi og glæde. Mennesker, der kan udfordre mig og udvikle mig. Aviserne, tv programmerne og størstedelen af de mennesker jeg fylder mit liv med – det er mit valg og mit valg alene. Kærligheden, boligen og jobbet kan så indimellem være en lidt krøllet størrelse. Men selvom man ikke altid bare lige kan bytte plads af hensyn til børn, økonomi, ja timing i det hele taget – så kan man altid drømme og ikke mindst lave en plan.
Læs også Pernilles klumme: Nå i mål med din drøm!
Jeg mærker hele tiden efter, og jeg lægger hele tiden planer. Føles det rigtigt, flytter det sig i den rigtige retning – hvad er perspektiverne? Hvis det føles godt, lader jeg det flyde. Det er ’flow’. Her er der intet, der skal rykkes eller tales ihjel. Her er det ’være’ tid og ’nære’ tid. Her er det ’NU’, der giver dig hele basen for din eksistens og dine levevilkår. Det er her, man skal ’nøjes’ og ikke blive overmodig eller grådig. Men bare nyde og og yde til gengæld. Derimod.. hvis der ligger en sorg gemt, en længsel, en u-forståelse eller en manglende afklaring – så går jeg i gang med mine ’opklaringer’ og planer.
For jeg VIL ganske enkelt ikke blive sammen med en mand i et forhold år efter år, hvis det ikke løfter os begge med energi, varme og glæde, hvis der ikke er udsigt til at vi kan udvikle os sammen. Det samme gælder for mit hjem og mit job. Indimellem kan tingene løses ved en simpel ’re’tænkning, men andre gange er der ingen vej tilbage. Og jeg tror på, at man hellere må ’skilles’, før det er for sent. At man skal gå, flytte, sige op FØR det hele er kørt helt i sænk.
GÅ, mens du har overskuddet til at afvikle det hele fornuftigt. GÅ, mens tolerance, rummelighed og overblik stadig styrer dine ord og dine handlinger. GÅ, mens du er den bedste udgave af dig selv. GÅ som et godt menneske. Men gå aldrig uden en plan for, hvor du efterfølgende skal hen. GÅ med hovedet på dine skuldre og hjertet på rette sted. Når det kommer til stykket er det så lidt vi ved om det, der skal ske. Vi kender kun ’nuet’ ikke den næste time ved Kalvebod Brygge eller dagen i morgen og derefter. Til gengæld er der ingen tvivl om afslutningen på dette både smertefulde OG velsignede kaos, vi kalder ’liv’. Vi er alle sammen dømt til døden på et tidspunkt. Og hvis alle vores gerninger ånder os i nakken, når vi ånder ud - har vi så ikke en forbandet pligt til at bruge vores liv bedst tænkeligt?
Hudløs & ærlig
Kom helt tæt på Pernille Aalund, når hun hver onsdag skriver sin klumme på Oestrogen.dk. Om livet, kærligheden, passionen – og alle de gode historier.
