Penelope Cruz model i kræft-kampagne

Penelope Cruz er ansigt i den årlige kampagne ‘Key to the Cure’ for magasinkæden Saks Fifth Avenue, der samler penge til kræftramte.

Det bliver 38-årige Penelope Cruz, der skal være ambassadør for dette års kræftkampagne for velgørenhedsorganisationen Entertainment Industry’s Foundation. I kampagnen vil hun optræde i en reklame, hvor hun bærer en T-shirt fra Caroline Herrera, der er blevet produceret i en begrænset udgave.

Smukke Penelope Cruz er en kvinde med mod på livet, og hun ønsker at leve det fuldt ud. Læs, hvordan i interviewet med hende på elle.dk.

Vil hjælpe kræftramte
Interesserede vil kunne købe T-shirten for, hvad der svarer til lidt over 200 kroner hos Saks Fifth Avenue og hos Saks.com. Alt overskud går til EIF’s Women’s Cancer Research Fund, og det er en stor glæde for Penelope Cruz at medvirke.

- Kræft har påvirket hver og en af os på den ene eller anden måde, og jeg er henrykt for at være involveret i denne vidunderlige sag. Det er vigtigt, at vi alle arbejder sammen, for denne sygdom er overalt i verden, og hver familie kender nogen, der har haft sygdommen inde på livet. Hvis vi alle står sammen for at få samlet penge til dem, så virker det. Hvis kræft bliver opdaget på et tidligt stadie, så kan det helbredes, siger hun til Women’s Wear Daily.

Selv om Penelope Cruz er en feteret skuespiller, så kan hun stadig opleve at være usikker på selv. Læs, hvorfor på kigind.com.

Saks startede den årlige kampagne for 14 år siden, og siden da er mere end hundrede millioner kroner blevet rejst til kræftforskning.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.