Pak julegaverne ind i genbrug

Der er nemt at lave unik og elegant indpakning til dine julegaver. Brug for eksempel gamle små æsker, og beklæd dem med aviser eller udklip fra farverige magasiner. Det er både miljørigtigt, nemt og smukt.

Søde æsker
Brug for eksempel trææsker fra brieosten, vask dem og brug dem som små gaveæsker. Du kan lime flotte julemotiver i magasiner eller runde kageservietter på og slutte af med et fint silkebånd eller noget groft, rustikt snor. Sæt eventuelt en lille grankvist ved sløjfen.

Brug pap og magasiner
Brug pap fra gamle kasser til at pakke gaverne ind i. Brug strimler af stof som enten er revet i lange bånd eller klip ud med en zigzag-saks. Du kan også beklæde papkassen med smukke billeder fra gamle magasiner, som du klipper ud og limer på. Vælg for eksempel billeder som matcher i farverne og slut af med en lille gren af kristtjørn.

Pak gaverne ind i pels – se hvordan på isabellas.dk

Husk pynten
Du har måske flettet julestjerner i årevis af papirstrimler, som du kan købe i de fleste supermarkeder. Prøv i stedet at udnytte de gamle aviser, som du har liggende, og skab rustikke stjerner i forskellige størrelser. Mangler du vejledninger til at lave julestjernerne, findes den i de færdige pakker med papirstrimler, som man kan købe.

Se ISABELLAS’  flotte galleri med inspiration til at pakke gaverne ind i genbrug