Otte råd mod den jaloux kæreste

Du kan sagtens have en kæreste og mandevenner på samme tid, hvis han ikke bliver jaloux.

Kærestens mistroiske blikke og en byge af spørgsmål, kan være svære at håndtere, når man bare vil ud og mødes med drengevennerne eller ekskæresten. Den lette løsning er selvfølgelig at stikke ham en lille hvid løgn, men der findes bedre måder at håndtere hans jalousi på. Det amerikanske Womens Health Magazine har bedt Craig Malkin, klinisk psykolog på Harvard University og forholdsekspert Lisa Firestone om at komme med nogle råd til hvordan du undgår, at han bliver jaloux:

1. Vær ærlig
Fortæl ham åbent og ærligt hvem du skal mødes med, og hvor. Så kan han ikke gå og forestiller sig et Romeo og Julie-drama, med en masse hemmeligheder og forbudt kærlighed.

2. Spørg din kæreste
Snak med din kæreste om, hvad han føler, du kan lave med dine mandlige venner, uden han får det dårligt med det. At snakke om grænser er den mest effektive måde ikke at overskride dem på.

Læs også Middag med eksen skaber størst jalousi på alive.dk

3. Inviter din kæreste med
Det styrker jeres forhold at lave noget socialt sammen, og det viser, at du ikke har noget at skjule. Lær hinandens vennekreds at kende, så I ikke kommer til at leve i jeres egen lille verden.

4. Vær blandt andre
Hvis I er alene kan det føles som en date, men det at have masser af mennesker omkring sig, er mindre intimt. Det er en særlig god idé, hvis du har romantiske følelser for din ven. Det er svært at flirte effektivt, når man er omgivet af andre personer hele tiden.

Er det i orden at smugkigge i hans mobil og email? Se svaret på q.dk

5. Nævn din kæreste
Hvis du mødes med en ven, hvor der er følelser på spil, så nævn din kæreste i samtalen. Ved for eksempel at sige "min kæreste ville elske det her sted" kommer du til at tænke på ham, og du sender et klart signal til din ven, om at det kun er som venner i mødes.

6. Skip alkohollen
Forskning har vist, at alkohol gør os mere tændte, vi slapper af, smider nogle af hæmningerne og flirter mere. Under visse omstændigheder har alkohol altså positive egenskaber, men ikke i forbindelse med en aften i selskab med en god ven – specielt ikke hvis du i forvejen har følelser for ham.

7. Undgå at tale om dit forhold
Selvom det er en rigtig god ven du mødes med, skal du ikke snakke om eventuelle problemer i dit forhold. Din kæreste vil føle sig forrådt, og det at tale om dybe følelser, bringer lettere de romantiske af slagsen i spil. Det sender de forkerte signaler til ham.

8. Drop hykleriet
Din kæreste har brug for sine veninder ligeså meget som du har for dine venner. Giv ham derfor tid og plads til at lave ting sammen med dem.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her