Oprah Winfrey: Jeg er glad for, at jeg ikke har børn

Talkshowværten Oprah Winfrey er glad for, at hun ikke har børn, fordi hendes succes ville have haft en negativ indvirkning på dem.

Den 59-årige talkshowvært Oprah Winfrey er glad for, at hun ikke har børn. Stjernen fødte en søn for tidligt som 14-årig efter i årevis at være blevet seksuelt misbrugt, men han døde få uger senere.

Oprah Winfrey har ikke planer om at gifte sig. Læs hvorfor på IN.dk

Oprah Winfrey er glad for, at hun ikke siden har fået børn, fordi hendes karriere ville have overskygget deres barndom.

- Hvis jeg havde haft børn, ville mine børn hade mig. De ville være endt som mit modstykke i Oprah-programmet og talt om mig, fordi noget i mit liv skulle være gået galt, og det ville sikkert have været dem, siger hun til The Hollywood Reporter magazine.

Victoria Beckham har dårlig samvittighed over for sine børn. Læs hvorfor på IN.dk

Oprah Winfrey havde store ambitioner

Oprah Winfrey, der senest har været aktuel i filmen The Butler, var i sammenligning med sin bedste veninde fra barndommen, Gayle King, mere ambitiøs, da hun var yngre.

- Gayle var den slags barn, der i syvende klasse i matematiktimen skrev navnene ned på sine børn. Mens hun havde den slags dagdrømme, dagdrømte jeg om at blive Martin Luther King, siger talkshowværten.

Oprah Winfrey fortalte åbent om sin traumatiske barndom tilbage i 2011.

- At jeg blev gravid var et resultat af dårlige valg, ikke at have grænser, og seksuelt misbrug da jeg var 9,10,11,12 og 13. Da barnet døde, vidste jeg, at jeg havde fået en chance til, sagde hun dengang i et tv-interview.

Eva Longoria vil ikke have børn. Læs hvorfor på IN.dk

Oprah Winfrey har været i et forhold med Stedman Graham siden 1986, men parret er aldrig blevet gift eller blevet forældre.