Den tidligere talkshow-dronning Oprah Winfrey viser sit naturlige, afrokrøllede hår på forsiden af sit magasin.
58-årige Oprah Winfrey har ikke tænkt sig at skjule noget som helst, når hun optræder på forsiden af sit magasin ’O, The Oprah Magazine’. Her viser hun for første gang sit afrokrøllede hår frem for offentligheden.
Det vakte glæde og begejstring, da Oprah Winfrey i 2009 besøgte Danmark. Gense billederne på billedbladet.dk
Overvejede at blive skaldet
Selv om tv-mogulen dermed står ved sin krøllede, voluminøse lokker og også ofte slipper det naturlige hår løs i weekender og på ferier, så ser hun ikke noget galt i at prøve forskellige hårstile af.
- Jeg bemærker endda en forandring hos mine hunde, når de bliver klippet til sommeren, de er mere sprælske og livlige, siger hun i et interview med magasinet.
Her fortæller talkshowdronningen også om dengang, hvor hun havde et ønske om at klippe alt sit hår af.
- Jeg ville gerne have det helt tætklippet som Camille Cosby, men hendes mand Bill talte mig fra det: ’Gør det ikke’, sagde han. ’Du har den forkerte hovedform, og du vil skuffe dig selv’. Jeg fulgte det råd, siger Oprah Winfrey.
Oprahs eget realityshow var en jagt på at få flere seere til sin tv-station OWN. Læs mere på tjektv.dk
Oprah Winfrey har for nyligt optaget et program om indbyggerne i Indien som en del af serien ’Oprah’s next chapter’, der har fået gevaldige klø af anmelderne for at tegne et klichefyldt billede af landet.



