Nicole Kidmans hemmelige tip til rødhårede

Har du nogensinde tænkt over, hvordan Nicole Kidman holder sit hår velplejet? Det skyldes ikke dyre hårbehandlinger. I stedet vasker Nicole sit røde hår i sin favoritdrik.

- Hvis du har rødt hår, så prøv at vask det i tranebærjuice, anbefaler stjernen til magasinet Marie Claire.

Find ud af, hvordan otte af Hollywoods største stjerner over 40 år holder sig skønne, på IN.dk

Nicole Kidman har dog også i mange år farvet sit hår lysere, og derfor ved hun, hvordan man plejer lyst hår. Er du lyshåret, må du dog ifølge Nicole vælge en noget dyrere drik til at rense dit hår med.

- Hvis du er lyshåret, kan en champagne-rens gøre underværker, siger hun til Marie Claire.

Er du brunette, er Friends-stjernen Jennifer Aniston en god hår-inspirationskilde. Hun var 1990’ernes største hår-trendsætter og hendes frisure blev døbt ’The Rachel Cut’. Frisuren har hun holdt fast i siden, og med nogle lyse striber, fine etager og god hårpleje, ser håret stadig lige så fantastisk ud, som det gjorde, da hun spillede Rachel Green i ’Friends’

Få Julia Roberts’ mærkelige skønhedstip på IN.dk