Naomi Watts ville ikke klippe håret til Diana-rolle

Skuespilleren Naomi Watts fortæller, at hun ikke var modig nok til at gå planken ud og få håret klippet, da hun skulle spille den afdøde prinsesse Diana.

Det er svært at forestille sig den afdøde prinsesse Diana uden den ikoniske korthårsfrisure, som hun bar igennem alle sine voksenår. Men da den 44-årige skuespiller Naomi Watts skulle spille den tidligere prinsesse i filmen Diana, var hun ikke klar til at få klippet sit lange hår kort.

Stjernerne har et væld af hemmelige skønhedstips. Læs hvad der er Naomi Watts’ og hendes kollegers hemmelige kneb på in.dk

Skuespilleren, der blandt andet er kendt for sin rolle i filmen King Kong, har hovedrollen i dramafilmen, der er instrueret af Oliver Hirschbiegel, og som handler om de sidste to år i Dianas liv, før hun døde i den sagnomspundne bilulykke i Paris i 1997.

Elsker at bære paryk
Naomi Watts er flere gange blevet fotograferet under indspilningen af filmen, men hun afslører nu, at den korthårsfrisure offentligheden har set hende bære, ikke har været hendes eget hår.

- Jeg elskede at bære en paryk for at spille prinsesse Diana i Diana. At ændre mit hår til roller er befriende, selv om det ikke altid er et udseende, som jeg ville gå efter. Den stil var symbolsk for den tid, men jeg er ikke modig nok til at blive så korthåret, siger hun i et interview med den britiske udgave af Marie Claire.

Naomi Watss havde en slående lighed med prinsesse Diana, da hun indtog rollen som den afdøde skønhed i filmen Diana. Se billedet på billedbladet.dk

Filmen Diana får premiere senere i 2013.