Når utroskab gør godt

Af I hvert tredje parforhold har utroskab været en realitet. Nogle forsøger, trods tillidsbrud, at finde sammen igen, og for de der holder ud, kan der faktisk være positive sidegevinster.

Utroskab rammer næsten alle
En nyere Gallupundersøgelse påviste, at op imod hver tredje dansker på et tidspunkt har været enten deres tidligere eller nuværende partner utro. Det er galt begge køn, og selvom der kan være nuanceforskelle, handler næsten al’ utroskab om, at man føler sig overset af sin partner, og at der er gået hverdag i parforholdet.

Derfor er vi utro! Læs om de 9 mest almindelige årsager på q.dk

Metaltræthed i parforholdet
Terje Nordberg, der er psykoterapeut, har talt med mange par, der har været udsat for utroskab. Han forklarer her om den årsag til utroskaben, han oftest oplever:

-  Du vågner ikke pludselig op en dag og tænker: “Hey, i dag vil jeg gå ud og have en affære!“ Fristelserne kommer snigende, fordi hverdagen er blevet for triviel. Hallo! Hvem er du og hvem er jeg? Hvad var det, vi en gang ville hinanden?

Få en konstruktiv snak
Når skaden er sket, bør den utro part stille sig selv en række fundamentale spørgsmål; hvorfor gjorde jeg det? Vil jeg overhoved fortsætte mit forhold? Og bør jeg overhoved fortælle min partner om utroskaben?

Det sidste spørgsmål er centralt fordi, at mange gange vil den utro part, alene på baggrund af sit bedrag, se sit nuværende parforhold i et andet lys. Måske går det op for én, hvad der egentlig er på spil, og hvor meget man kan miste på grund af én lille fejltagelse, og i så fald skal man nøje tænke over, om konsekvenserne er det værd. 

Uanset hvad er det en rigtig god ide at få en konstruktiv snak med sin partner. Terje Nordberg foreslår, at du selv kommer med konkrete forslag til, hvad I kan gøre for at få forholdet på fode igen; sørg for at få booket det hotelværelse, få passet ungerne en hel weekend, eller hvad der skal til, for at I kan få fred til at dyrke hinanden. Vær ikke anklagende, men tag i stedet udgangspunkt i hvordan du føler. Så er der meget bedre chance for, at I kan få en gensidig dialog.

Læs mere om utroskab blandt mænd og kvinder på q.dk

Anklager nytter ikke noget, og I må begge erkende, at I har et fælles ansvar for, at forholdet ikke fungerer optimalt. Nordberg siger, at det derfor er vigtigt ofte at spørge sig selv: hvad kan jeg glæde min partner med, i stedet for at spørge, hvad kan min partner gøre for mig.

Hvis kærligheden stadig er der, er der faktisk en god sandsynlighed for, at I kan få en rigtig god snak om, hvordan i fremover kan blive bedre til at kommunikere, og huske at værne om Jeres forhold. Hvis det kan lade sig gøre, er I allerede et godt skridt væk fra, at utroskab er en risikofaktor i fremtiden.

Hvis kærligheden er død
Omvendt kan det også være, at utroskaben for alvor får én til at indse, at kærligheden faktisk er væk, og at det måske er på tide at komme videre. Psykoterapeuten siger:

Hvis du ikke længere er forelsket i din partner er han/hun sandsynligvis ikke den rette for dig. Du har prøvet på alle mulige måder, men det er som at tale til en dør – slå i en dyne – vente på en bus som aldrig kommer. Du har prøvet alt. Nu kan det være nok.

I dette scenarie er den eneste rigtige løsning at vise sig selv og sin partner så meget respekt, at man hurtigt får afsluttet forholdet. Vær ærlig om dine bevæggrunde, men gør det også klart, at der ikke er noget at gøre for at redde forholdet, og lær dig selv til en anden gang at reagere hurtigere på din mavefornemmelse.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08