Modellen Daisy Lowe: Det klæder mig ikke at være tynd

Selv om hun er underlagt modebranchens hårde krav, så mener den unge model Daisy Lowe ikke nødvendigvis, at en lav vægt klæder hendes krop.

Som 24-årig er den britiske model Daisy Lowe faktisk allerede en veteran, når det gælder om at betræde de internationale catwalks. Men til trods for sin unge alder, så er musikeren Gavin Rossdales smukke datter ikke bleg for at indrømme, at hun ikke lade sig stresse omkring sit kropsbillede.

- At være tynd klæder mig bare ikke. I morges fik jeg læssevis af Twitter-besked fra piger der skrev: ‘Jeg er så ulækker. Jeg hader mit udseende’, og jeg skrev bare: ’Du er virkelig smuk. Hold nu op!’ I mit træningscenter er trænerne virkelig livs-coaches. Og igennem de sidste to år, så har det virkelig handlet om, at de har banket alle usikkerheder ud af mig, siger hun i et interview med magasinet Grazia.

Helena Christensen indgik i 2010 et samarbejde med Odd Molly og dermed også modellen Daisy Lowe. Læs alt om samarbejdet på elle.dk

Men det betyder samtidig, at Daisy Lowe flere gange har oplevet, at hun er for stor til de munderinger, hun bliver tildelt på fotoopgaver.

- Der har afgjort været øjeblikke, hvor jeg har været meget ked af det på en opgave, når tøjet ikke har passet, og du har det forfærdeligt med dig selv. Jeg kan sidde her og sige: ’Jeg elsker at have kurver’, men selvfølgelig er det pres på dig for at være tyndere. Stil dig ved siden af en 15-årig russisk model under et show, og så ser det her ud som blævrelår, siger hun.

Har et hjemligt væsen
Daisy Lowes afslappede træningsprogram betyder samtidig, at hun kan spise det, hun har lyst til, og det er hun svært godt tilfreds med.

- Jeg holder bare for meget af mad – det er en af mine store fornøjelser. Hele mit væsen er det modsatte af at være tynd. Jeg er ret moderlig, jeg elsker at bage, jeg elsker den slags. Jeg elsker alt det hjemlige, siger hun.

Daisy Lowe er en af de kvinder, hvis stil vi andre kan kigge langt efter. Få de gode tips til at stjæle kendis-stilen i galleriet på elle.dk

Daisy Lowe var i 2011 på forsiden af mandemagasinet Esquire, og hun har desuden optrådt nøgen i magasinet Playboy.