Victoria’s Secret modellen Miranda Kerr skal afløse Kate Moss som ansigt for tøjmærket Mango
Alle fans af tøjmærket Mango kan nu glæde sig til, at der kommer til at ske spændende nyt foran kameraet. Den 29-årige Victoria’s Secrets model Miranda Kerr, der er gift med skuespiller Orlando Bloom skal nemlig være frontfigur i forår/sommer kampagnen 2013.
Det var en glædelig nyhed, da Miranda Kerr kunne annoncere sin forlovelse med skuespilleren Orlando Bloom. Læs meget mere på kigind.com
Sjovt samarbejde
Den australske model overtager jobbet fra stjernenavnet Kate Moss, og hun ser i den grad frem til at promovere brandet.
- Jeg er henrykt over at kunne samarbejde med Mango for forår/sommer sæsonen. Vi har haft det sjovt, mens vi skød kampagnen, og det har været meget let at arbejde med hele holdet. Udover det, så er Mango et brand, jeg elsker. Du finder altid det perfekte klædningsstykke til enhver lejlighed!, siger hun i en pressemeddelelse.
Selve fotoskydningen fandt sted i New York tidligere på måneden og vil finde vej til flere forskellige medier inder så længe.



