Mila Kunis vil gerne spille Anastacia Steele

Skuespilleren Mila Kunis er ikke afvisende over for at påtage sig rollen som Anastacia Steele i den kommende filmatisering af den erotiske bestseller Fifty Shades of Grey.

Den 29-årige skuespiller Mila Kunis har ingen fine fornemmelser omkring at skulle spille hovedrollen som den underdanige Anastacia Steele i den kommende filmatisering af den erotiske roman Fifty Shades of Grey. Det afslører hun i et nyt interview.

- Der er tider, hvor du bare har lyst til at gøre noget sjovt og anderledes, fordi du vil have det sjovt med at gøre det, siger hun i et interview med avisen The Sun.

Christiane Schaumburg-Müller er blevet så nysgerrig på Fifty Shades of Grey, at hun har besluttet at kaste sig over den som sin næste læseoplevelse. Læs mere på seoghoer.dk

Der er allerede blevet spekuleret i, at Mila Kunis kunne være en mulig kandidat til rollen i filmen, der bygger på forfatter E.L. James’ bestseller om den sadomasochistiske millionær Christian Greys forhold til den unge studerende Anastacia Steele. En mængde andre kvindelige stjerner er allerede blevet sat i forbindelse med rollen.

Spekulationer på højtryk
Heriblandt Harry Potter-skuespilleren Emma Watson, og Keira Knightley, der er kendt for sin rolle i Pirates of the Caribbean, men som for ganske nyligt har afvist alle spekulationer om, at hun skulle påtage sig rollen, da hun blev spurgt, om den var et led i hendes næste planer.

- Nej, det er det ikke. Det bliver ikke Fifty Shades of Grey. Normalt kan jeg ikke lide at være definitiv omkring noget, du ved, men jeg kan afgjort sige, at det ikke bliver Fifty Shades of Grey, har hun tidligere udtalt i et interview med MTV.

Desuden er en del mandlige stjerner blevet kædet sammen med rollen som Christian Grey. Heriblandt Channing Tatum, Ryan Gosling, Tom Hardy og Jake Gyllenhaal. Sidstnævnte er meget begejstret for at være et emne til rollen. 

- Ja, selvfølgelig! Jeg vil altid gerne arbejde, mand. Selvfølgelig, sagde han for nyligt, da han var gæst i det amerikanske radioprogram KIIS-FM.

Vi er interesserede i erotiske læseoplevelser som aldrig før. Hold dig opdateret med guiden på q.dk

Det er filmselskabet Universal Pictures, der har købt rettighederne til filmatiseringen af Fifty Shades of Grey.  Endnu er der ikke blevet afsløret navne blandt rollebesætningen, men det er officielt, at det bliver den 38-årige Kelly Marcel, der skal være manuskriptforfatter på filmen.