Mila Kunis’ interesse for Fifty Shades var løgn

Skuespilleren Mila Kunis blev lige pludselig et varmt emne i rygtemøllen om, hvem der skulle spille rollen som Anastacia Steele i filmatiseringen af Fity Shades of Grey. Men nu viser det sig, at det hele har været pure opspind.

Først var det et rygte. Så var det ganske vist. Og så var det ganske vist, at det hele var løgn. Den 29-årige skuespiller Mila Kunis blev pludseligt et meget varmt emne til rollen som Anastacia Steele i den kommende filmatisering af den erotiske bestseller Fifty Shades of Grey, da hun udtalte til avisen The Sun, at det kunne være en sjov udfordring.

- Der er nogle gange, hvor du bare har lyst til at gøre noget sjovt og anderledes, fordi du kommer til at have det sjovt med det, blev hun citeret for af avisen.

Mila Kunis er kendt for sit smukke udseende men uden make-up, ligner hun de fleste andre kvinder. Se billederne på kigind.com

Det fik de mange fans af bogen til at boble af begejstring, og alle der ikke er tilhængere af det erotiske univers løftede øjenbryn over skuespillerens beslutning om at ville have den udfordrende rolle. Men nu viser det sig, at citatet er usandt, ifølge E!News.
Dermed ser det ud til, at vi kan slette Mila Kunis og hendes kollega Emma Watson, der også har afvist, at hun skulle være interesseret i opgaven, af listen over mulige emner til at spille rollen som Anastacia Steele.

Selv om der længe gik rygter om, at Ashton Kutcher og Mila Kunis var kærester, så var skuespilleren ikke meget for at vedkende sig den flotte Hollywood-fyr. Læs mere på kigind.com

Lige nu er feltet altså åbent, og det betyder, at de mange navne, der er nævnt i forbindelse med castingen stadig er aktuelle kandidater – heriblandt Twilight-skuespilleren Anna Kendrick og Alexis Bledel fra tv-serien Gilmore Girls.