Michelle Obamas smykkedesigner i glædesrus

Præsidentfruen Michelle Obama vakte en lykkerus i smykkedesigneren Kimberly McDonald, da hun erfarede, at stilikonet havde båret hendes smykker ved præsidentens indsættelsesceremoni.

Smykkedesigneren Kimberly McDonald blev i den grad beæret, da hun erfarede, at den amerikanske præsidentfrue Michelle Obama havde båret et par af hendes øreringe ved mandagens indsættelsesceremoni af Barack Obama.

Michelle Obama blev i løbet af ingen tid et stilikon over hele verden, da hendes mand blev valgt som USA’s præsident. Læs mere på elle.dk

Designeren var ude at lufte sine chihuahuaer, da hendes mobiltelefon pludselig begyndte at ringe uafbrudt, for Michelle Obama havde netop vist sig med et par af hendes diamantøreringe sat sammen med en rød kjole fra designeren Jason Wu.

- Jeg var ude at gå tur med mine chihuahuaer i Hollywood Hills, da min telefon begyndte at ringe helt vildt. At styrte hjem med fire små, livlige hunde i hænderne er ingen lille opgave, siger Kimberly McDonald til New York Post.

Vogue-chefredaktør Anna Wintour skamroser Michelle Obama for hendes stil. Læs mere på elle.dk

Præsidentfruen har tidligere optrådt med smykker fra designerens hånd, men denne gang havde hun altså både valgt at bære øreringene og den lille diamantring, som holder udskæringen på Jason Wus kjole sammen, som også er lavet af Kimberly McDonald. Da designeren bag Michelle Obamas påklædning ved begivenheden blev offentliggjort, oplevede Kimberly McDonald et nedbrud i sit computersystem og hjemmesiden var nede i flere timer på grund af den forhøjede interesse.