Michelle Obama roses for sit valg af kjole ved mandagens præsidentdebat
Mens der bliver lyttet intenst til både Mitt Romney og Barack Obama under de store præsidentdebatter, er der et helt andet fokus på kandidaternes hustruer.
Michelle Obama og Ann Romney bliver nemlig målt og vejet på deres tøj, når de dukker op for at støtte deres mænd. Og i mandags, hvor Barack Obama og Mitt Romney tørnede sammen i den tredje store præsidentdebat i Florida, var naturligvis ingen undtagelse.
Den 48-årige Michelle Obama havde noget overraskende valgt at iføre sig en kjole, som hun også bar under Demokraternes konvent i september. Den grå kjole med sorte blonder fra amerikanske Thom Browne var tilsat sorte pumps, en broche og sort bælte.
På Femina.dk kan du læse om, hvor svært det faktisk er at være førstedame i USA
Romney lignede en husmor
Ann Romney havde valgt et design fra det eksklusive mærke Oscar de la Renta. Hun var i en kortærmet top og en blomstret skørt i grønne nuancer.
Hertil bar hun en markant halskæde, som efterhånden er blevet Ann Romneys signatur-tilbehør. Hendes røde negle matchede i øvrigt de røde læber.
Michelle Obama ses ofte i billigt tøj. På Elle.dk kan du se billeder af hende i kjoler fra H&M
Kommentator fra The Daily Beast peger på, at Michelle Obama var bedre klædt end Ann Romney.
- Det var ikke overraskende, at det var knapt så moderigtigt som Michelle Obamas valg, og med et stort, plisseret, blomstret skør, var det lidt umoderne, udtaler Isabel Wilkinson, der mener, at Ann Romney lignede en husmor fra 1950’erne.
Til gengæld mener hun, at Michelle Obama mindede om Jackie O. og osede af amerikansk nostalgi.
Kilde: Daily Mail



