Michael Falch måtte tvangsindlægge sin datter

Mathilde Falch var så udmagret, at det var et spørgsmål om dage, inden hun ville dø. Derfor så hendes landskendte far Michael Falch og hendes mor Linda Lyneborg ingen anden udvej. De fik hende tvangsindlagt på et lukket psykiatrisk hospital

Mathilde Falch ligger på en hospitalsseng på den lukkede psykiatriske afdeling i Næstved mens to stærke sygeplejere holder hende nede.

Så giver hun op. Slapper af i alle muskler og falder ned i tanker om selvmord, mens en sonde i næsen sikrer hende den næring, der skal holde hende i live.

Anoreksi fik taget på Carina, som blev for tynd til at være model – læs historien på udeoghjemme.dk

Alle døre var låst
- Jeg nåede bunden, da jeg lå der. Jeg var så ulykkelig og trist. Og den fysiske magt, personalet brugte imod mig, var grænseoverskridende. Jeg følte mig umenneskeliggjort. Men jeg kunne ikke komme væk. Der var lås på alle døre og vinduer.

- Jeg ville ønske, man kunne gøre det på en anden måde, siger hun om den tid, hvor hendes far og mor fik hende tvangsindlagt – og dermed reddede deres datters liv.

Far drak
Som datter af den kendte musiker og skuespiller Michael Falch kunne man tro, at hun ville have det lidt lettere end så mange andre. Men som sin far har hun arvet et sårbart sind, der førte hende direkte ud i anoreksiens helvede som 17-årig.

Og senere ud i et urovækkende misbrug af stoffer og alkohol. Men som sin far har hun lagt det ødelæggende misbrug af alkoholen bag sig. Dagbogen fra det ulykkelige halve år i Næstved har hun beholdt, selv om den stadig er plettet af det blod, som løb, når hun snittede sig i armene. En vane hun fik, mens hun var indlagt.

Flere af de unge mødre har en vild fortid med sprut og stoffer med i bagagen. Læs hvor de har været mod sig selv på udeoghjemme.dk

Skar sig med cd
- Det er svært at få andre til at forstå, hvorfor man begynder at skære i sig selv. Men det var en måde, at komme af med min indre smerte. Der gik simpelthen sport i at finde noget at skære sig med. Et navneskilt. En brækket cd eller en smadret julekugle, fortæller Mathilde og viser sine ar på armene frem.

De er mange, men de er alle helet i dag. Netop julekuglen var i centrum, da Mathilde begyndte sin vej tilbage til livet.

En åbenbaring
- Jeg kan huske, jeg sad med den julekugle. Muligheden for at tage mig eget liv lå lige foran mig. Men pludselig indså jeg, at jeg ville leve livet. Jeg ville hjem. Jeg ville i gang med at spille min musik og skrive mine sange. Jeg havde fået et mål. Det var det, jeg skulle. Det hele var på en gang lysende klart for mig, fortæller Mathilde, der smed julekuglen fra sig og rev sonden ud af næsen i noget, der nærmest mindede om en religiøs åbenbaring.