Megan Fox: Jeg skreg på en epidural, da jeg fødte

Skuespiller Megan Fox indrømmer uden blusel, at fødslen af hendes første søn var en meget smertefuld oplevelse.

Den 26-årige skuespiller Megan Fox havde virkelig forestillet sig, at fødslen af sit første barn ville ske i pagt med naturen, men der skulle ikke mere end en enkelt ve til, før hun måtte tigge om at få en epidural.

- Det gør så ondt. Det var så intenst. Og jeg troede, at jeg ville være virkelig sej og klare det, jeg ville gå i fødsel ved otte centimeter, men den første ve, jeg fik, var rædselsvækkende. Jeg skreg på en epidural, da Brian kørte mig til hospitalet, fordi mit vand var gået af sig selv og øjeblikkeligt var det smerte helt oppe i det røde felt, siger hun til Access Hollywood i forbindelse med et pressemøde på hendes nye film This Is 40.

Der blev i 2010 gisnet om, at Megan Foxs lynbryllup med Brian Austin Green skyldtes, at hun var gravid. Læs mere om rygterne på kigind.com

Men selv om den enorme mængde smerte stjal førstegangsmorens fokus, så ønskede den smukke skuespiller alligevel at ligne sit bedste jeg ved det første møde med sin baby.

- Jeg prøvede at føntørre mit hår, før jeg tog til hospitalet, for jeg ville ikke tage på hospitalet med vådt hår, siger hun med et grin.

Elsker sønnen højt
Resultatet af Megan Fox’ smertefulde fødsel er til gengæld kontant: Sønnen Noah Shannon er nu ti uger gammel, og skuespilleren tøver ikke med at kalde ham ’superkær’.

- Det er udmattende, men utroligt. Du kan ikke – indtil du får børn – forestille dig hvor meget, du er i stand til at elske et andet menneske. Det er virkeligt intenst og meget overvældende og utroligt, siger hun.

Komediefilmen This Is 40 er en spin-off efterfølger til filmen Knocked Up fra 2007 og har Paul Rudd og Leslie Mann i hovedrollerne.

Megan Fox viste stolt sin babymave frem i starten af sin graviditet. Se billederne af hende på seoghoer.dk