Massagen der kan mindske din stress

Føler du dig stresset midt i en hektisk december måned med masser af aktiviteter og pligter?

Massage kan lindre din stress, viser ny forskning. Men der er ikke tale om den ret smertefulde type massage, vi får, når vi skal have løsnet de ømme og spændte muskler.  Der er i stedet tale om en blid massage med lette tryk, hvor berøringen er i centrum. Det skriver Forskning.no

Det er den svenske forsker Lenita Lindgren, der i sin doktorafhandling ved Umeå Universitet har undersøgt massagens betydning for sindet og helbredet. Og det opløftende resultat var, at ud over at deltagerne følte sig mindre stressede og angste, så viste målinger også, at deres blodtryk, puls og vejrtrækning blev roligere bagefter.

Her er massagen, der kan sætte skub i jeres sexliv. Læs mere på Femina.dk

Testpersonerne blev både udsat for massage, hvor massøren havde bare hænder, og hvor denne havde handsker på. Men det var berøringen af den bare hånd, der havde bedst effekt hos testpersonen.

Massørerne i undersøgelsen blev undervist i, hvordan de skulle trykke, da det var meget vigtigt, at deltagerne fik ens behandling.

Vi ved ikke meget om effekten af massage
Massage er et område, der ikke er blevet forsket ret meget i. Det vil sige, at selvom mange mennesker er glade for det og føler, at de har god gavn af det, så er det ikke videnskabeligt påvist at have nogen effekt.

Grunden her til, skriver forskning.no, er, at det er svært at udføre placebobehandlinger med massage. I denne undersøgelse foregik kontrolbehandlingerne på den måde, at de samme deltagere havde sessioner, hvor de blot lå og hvilede sig og blev målt på under og efter. 

Spænder du overalt? Giv dig selv en let massage på jobbet, se hvordan på Femina.dk